Gå til hoved-indhold
Arkivfoto: Mick Anderson SailingpixKapsejlads
Arkivfoto: Mick Anderson Sailingpix

Bojsen-Møller lavede dyr overtrådt i Kiel

Brdr. Bojsen-Møller gjorde det igen godt i 505 jollen under YES regattaen i Kiel, og havde vundet stævnet hvis det ikke havde været for en "Black Flag Disqualification".

Af Troels Lykke |

Stævnet i Kiel blev sejlet i særdeles udfordrende vejrbetingelser, hvor vinden i flere sejladser forsvandt helt, for derefter at fylde ind fra en ny retning.

Disse forhold betød at der var en del "elevatorsejlads", med både som kunne være med helt fremme i en sejlads for så i næste at ryge langt ned i feltet.

Bojsen-Møller brødrene fra Hellerup Sejlklub formåede dog at holde sig med fremme i alle sejladser, på nær en enkelt.

Så det var nok noget skuffende for dem at komme ind og opdage at de var blevet diskvalificeret fra en 1. plads, og dermed røg fra en samlet 1. til en 7. plads, fortæller Jan Saugman.

I øvrigt måtte de tyske verdensmestre igen bide i græsset, med en samlet 4. plads, og så oven i købet på hjemmebane.

Stævnet blev i øvrigt domineret af kvindelige rorsmænd, da Meike Schomäker sammen med Holger Jess vandt stævnet og Sophie Heyer/Sebastian Salein blev treer, med en herre besætning ind imellem, Plessmann/Rix

Der deltog fire danske både og de øvrige placeringer var Saugmann/Ramsbæk 8., Jonas Christiansen/Johan Pedersen 21. og Fabiola og Michael van Wonterghem 23.

Artiklen er skrevet af Jan Saugman.

content-loader
content-loader
content-loader