Gå til hoved-indhold
De første både bygget med den nye teknologi er allerede nu under bygning hos Tuco i Faaborg og produktionsteknologien er derfor veldokumenteret i virksomheden.Kort Nyt
De første både bygget med den nye teknologi er allerede nu under bygning hos Tuco i Faaborg og produktionsteknologien er derfor veldokumenteret i virksomheden.

Ny teknologi fra Tuco - lette og stærkere både

Tuco Marine Group i Faaborg har gennem det seneste år arbejdet på at udvikle en ny teknologi til fremstilling af specialfartøjer i komposit materialer.

Af Troels Lykke |

Den nye teknologi hos Tuco for alvor vil give muligheder for at anvende disse nye og meget lette materialer i projekter, hvor kunderne tidligere for at undgå store værktøjsomkostninger har måttet gå på kompromis og lade fartøjerne fremstille i Aluminium.

Med udviklingen af den nye teknologi, viser Tuco Marine Group, at man ønsker at forblive helt fremme med udviklingen af fartøjer i de nyeste materialer til såvel de mest krævende sejlere, som til de professionelle brugere.  

”De muligheder den nye teknik tilbyder, giver helt nye perspektiver for one-off bygning eller mindre serieproduktion af fartøjer”, udtaler Direktør i Tuco Marine ApS, Jonas Pedersen.

Det bedste fra alu

”Med den nye teknologi, tager vi det bedste fra aluminiummet, nemlig den store fleksibilitet, og overfører direkte til kompositmaterialerne, hvor kulfiberen med sin lave vægt og høje styrke, virkelig er ved at vinde indpas også i mindre projekter i øjeblikket.”

”Teknologien kan dog fint anvendes i mere lavt profilerede materialer som f.eks. glasfiber, hvor man på samme måde kan undgå de store værktøjsomkostninger.” følger Jonas Pedersen op.

Tuco Marine ApS med datterselskaberne Tuco Yacht Værft og Tuco Composite har gennem de senere år specialiseret sig i fremstilling af lette fartøjer i Kulfiber kompositter.

Kulfiber er accepteret

Og har her oplevet, at hvor disse materialer tidligere blev anvendt i de allermest ekstreme lystbåde, som f.eks Carbon3 trimaranen der netop i efteråret 2011 har taget sølvspiler rekorden Sjælland rundt, så er Kulfiberen nu godt accepteret i de kommercielle maritime kredse, hvor vedligeholdelsesomkostninger og brændstofforbrug får større og større opmærksomhed, forklarer Jonas Pedersen.

Han forklarer videre:

Tuco har stor aluminiumserfaring, og har gennemført en række nybygninger i aluminium og man har derfor kunnet udvikle den nye teknologi in-house, til glæde for virksomhedens kunder og designere som ser mulighederne i de lettere materialer.

Med dokumenterede brændstofbesparelser på helt op imod 40% for en let kulfiberbåd mod en aluminiumsbåd, har det tidligere ofte været værktøjsomkostninger som har afholdt kunder fra at vælge at få deres båd produceret i komposit.

Og det er netop disse omkostninger som Tuco Marine i Faaborg altså nu står klar til at tage et opgør med.

content-loader
content-loader
content-loader