Gå til hoved-indhold
Øverst Carbon3 fra Faaborg og nederst til højre Extreme Challenger fra Aarhus. Kollage: Katrine BertelsenKapsejlads
Øverst Carbon3 fra Faaborg og nederst til højre Extreme Challenger fra Aarhus. Kollage: Katrine Bertelsen

Først Fyn rundt - Carbon3 eller Extreme Challenger?

I Palby Fyn Cup, 27. maj er Jes Gram-Hansen nævnt som skipper på Extreme 40 og Carbon3 også er med. Hvem kommer først af de to vilde kulfiber-racere?

Af Troels Lykke |

Minbaad.dks umiddelbare skud er at Cabon3-trimaranen fra Tuco i Faabrg vil være hurtigere end Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstners Extreme 40-katamaran.

Vi spurgte Jesper Bank i denne uge, om hvilken båd han tror er hurtigst på en tur rundt Fyn.

"Jeg ved det virkelig ikke," sagde Bank.

Jonas Pedersen, medejer af Carbon3, mener at Extreme 40eren måske har en lille fordel i let vejr.

"Og så har de jo prof-sejlere om bord, så de skal jo vinde," sagde Jonas Pedersen og understregede, at det dog kun var sagt i sjov.

America's Cup-sejlerne Jesper Bank og Morten Halkier er dog også tilknyttet Carbon3, skal vi understrege.

Carbon3 koster 3,75 mio. kroner, hvis nogen skulle have en bygget. Til sammenligning koster en Extreme 40 'kun' 3 mio. kroner.

Quorning: Carbon3 skal slå rekord

Flerskrogseksperten Eric Quorning sagde forleden efter en prøvetur på Carbon3, at det var mandskabet det er galt med, hvis ikke Carbon3 slår rekord.

I Palby Fyn Cup er det Extreme 40eren, der har rekorden i Palby Fyn Cup, sat i tiden 10 timer og 7 minutter med skipper Erik Filsø.

Som det ser ud har den danske Extreme 40 et forspring da de har flere timer på vandet, samtidig har de også flerskrogsekspertnerne, America's Cup-vinderen Jann Neergaard og A-Cat hajen Thomas Paasch, med om bord.

Carbon3 er tungest med mere sejl

Carbon3 vejer 2100 kilo, mens Extreme 40eren vejer 1250 kilo.

Til gengæld har Carbon3 et krydsstel på 119 kvm, mens Extreme 40 kun har 100 kvm.

Hvem kommer først rundt om Fyn af de to både. Hvad siger du og har du en begrundelse?

Deltag også i afstemning længere nede på siden.

Carbon3 med Jesper Bank, der dog ikke skal sejle Carbon3 i Palby Fyn Cup.

Cabon3 40 fod 

Længde            14,20 m (med bovspryd)

Bredde                9,80 m

Vægt                  2100 kg

Storsejl              80 m2

Fok                      39 m2

Stormfok           19 m2

Gennaker         140 m2

Sværd, 2 stk.     2,50 m

Design               Nigel Irens

Materiale         kulfiber

Pris                  3,75 mio. kr.

www.carbon3.dk

Extreme 40 med Gram-Hansen og Køstner bl.a. I disse dage ligger båden i Tuborg Havn og er klar til VIP-sejladser.

Extreme 40

Længde 12.19 m

Bredde 7.92 m

Vægt  1250 kilo

Mastehøjde 18.9 m

Storsejl 75 m2

Fok 25 m2

Gennaker 78 m2

Materiale Kulfiber

Design    Yves Loday med TornadoSport

Pris  3 mio. kr.

www.extremechallenger.dk

content-loader
content-loader
content-loader