505 joller efterlyses - de findes derude
505-joller findes der en del af i Danmark, mange bliver bare ikke brugt. 505-klubben efterlyser nu bådene.
I Danmark ligger der en del 505 joller, hvor mange vides der faktisk ikke og en del er ganske simpelt ikke i brug, vurderer 505 klubben.
- Derfor efterlyser 505 klubben information fra alle der har en 505 jolle - uanset om den er "opstaldet" i laden, bliver brugt ved sommerhuset eller måske savner et nyt hjem eller trænger til at komme på vandet, siger Tom Bøjland fra 505-klubben.
- Så har du selv, eller en du kender eller har hørt om, en 505 jolle, vil vi blive meget glade for informationen. Vi er interesserede i sejlnr. samt navn & nr. på ejeren - eller i det mindste den information du ligger inde med, siger Bøjland.
Informationen kan sendes til tombojland@gmail.com

