Gå til hoved-indhold
Foreløbigt kan både som Hallberg Rassy, Dufour, Bavaria, Greenline og Delphia ses i Egå til september.Kort Nyt
Foreløbigt kan både som Hallberg Rassy, Dufour, Bavaria, Greenline og Delphia ses i Egå til september.

Ny flydende messe for lystbåde i Egå Marina

Der kan ikke slappes af i dagens bådmarked, nu tager vi selv ansvar efter Flydende Fritid i Marselisborg er kuldsejlet, siger Bavaria-forhandler Michael Floor. Udstilling fra 2. til 4. september.

Af Troels Lykke |

Det var egentlig meningen, at den store nationale bådudstilling ”Flydende Fritid 2011”” skulle have fundet sted i Marselisborg ved Århus, arrangeret af Danboat.  

Men den blev aflyst. Nu tager Floor Marine, sammen med nogle kolleger og Egå Marina, initiativ til en ny flydende bådmesse i starten af september.

Efter forårets to store indendørs bådmesser løb bådbranchen lidt tør for luft. Det fik konsekvenser for den traditionelle flydende bådudstilling, som skulle have fundet sted i Marselisborg havn.

Hos Floor Marine i Egå blev den besked modtaget med forståelse. Alligevel mener man, at det er vigtigt, der bliver en flydende bådmesse.

”Der kan ikke slappes af, hvis man vil begå sig i dagens bådmarked. Derfor var det nærliggende selv at tage ansvar, da vi hørte at ”Flydende Fritid” i Marselisborg var kuldsejlet,” siger bådforhandler Michael Floor.

Planen er at skabe en bådmesse, hvor der er plads til alle, som henvender sig til det maritime miljø. Der bliver ikke tale om et stort, avanceret projekt.

Gratis adgang

Arrangørerne ønsker en hyggelig og overskuelig messe, hvor folk kan prøve at sejle, se og røre såvel nye som brugte både, høre om udstyr og se på tilbehør. Det skal samtidig være gratis for publikum at komme ind på messen.

 ”Vi gør dette her, fordi en flydende bådmesse er med til at skabeat skabe et spændende mødested mellem alle der interesserer sig for at sejle, og alle os der har et tilbud til dem,” lyder det fra Michael Floor.

Egå Marina er et godt sted at placere messen. Dels ligger det rimelig centralt for rigtigt mange. Det er nemt at køre til, der er masser af gratis P-pladser, og der er god plads både til vands og til lands.

Desuden rummer marinaen i forvejen restaurant, butikker og iskiosk. Det er med til at skabe gode rammer for messen.

Masse af tilmeldinger

Allerede dagen efter Floor Marine udsendte invitationer til branchen, var der masser af tilmeldinger.

” Vi er da noget overraskede over, hvor stor interessen er. Havde vi kunnet samle en håndfuld udstillere, ville det fint opfylde vores mål, men nu ser det ud til, at der bliver temmelig mange udstillere. Det er jo fint, for det gør messen større og endnu mere spændende for publikum, ” siger Michael Floor.

Den nye flydende bådmesse finder sted i weekenden den 2. – 4. september.

Følg den løbende udvikling på www.flydendebaadmesse.dk

 

content-loader
content-loader
content-loader