Gå til hoved-indhold
D-One er endnu en ny jolle klasse. Kan den slå Finn jollen ud af OL? Foto: Dominique MailKapsejlads
D-One er endnu en ny jolle klasse. Kan den slå Finn jollen ud af OL? Foto: Dominique Mail

Lorenzen: EUROSAF træder i karakter

ISAF´s europæiske ”arm” Eurosaf offentliggjorde i sidste uge en meget ambitiøs plan med bl.a. et High Performance Grand Prix, der skal bringe nyt liv i sejlsporten i Europa.

Af Morten Lorenzen |

Efter at have levet mange år i relativ ubemærkethed, trådte EUROSAF i karakter forleden med offentliggørelse af bl.a High Performance Grand Prix der skal holdes i Murcia i Spanien 12.-16. oktober 2011.

Nyt ”equipment” og nye formater

Det nye stævne retter fokus mod ikke-olympiske joller, flerskrogsbåde og kites – og de inviterede klasser er:

  • International Moth
  • 29´erXX
  • D-One
  • Formula 18
  • Kiteboards

Med den seneste debat omkring OL-udstyr, kunne dette ligne en tilfældighed, at denne event offentliggøres lige nu.

Men det er det næppe. Eurosaf tager meget modigt aktion på den kritik som IOC og ISAF´s egen Olympic Committee Report har igangsat.

Der er givetvis blevet arbejdet længe på dette initiativ, og det er bravt at det kommer nu, hvor sporten skriger efter nytænkning på Grand Prix  og sidenhen OL niveau.

Det vil helt sikkert blive en begivenhed, som vil give et vink med en vognstang til ISAF om hvilken vej pilen skal pege, når OL-fremtiden skal diskuteres og besluttes for sejlsport.

Udover fokus på disse raketklasser, hvor det atletiske gen skal pudses af, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at være med helt fremme, så har Eurosaf også annonceret, at man vil forsøge nye formater på banerne, med det formål at gøre det hele mere interessant.

Pengepræmier og medietræning

For alle klasser, undtagen Formula 18, vil der være pengepræmier. For Kite-surferne vil vinderen hos mændene modtage 4.000 Euro, mens den kvindelige vinder modtager 2.000 Euro.

Som optakt til event'en vil Eurosaf afholde en Media workshop for deltagere og de nationale sejlsportsunioner, der har deltagere med i eventén, hvilket er endnu et meget positivt træk.

Eurosaf og de spanske med-arrangører har lagt sig fast på også at gøre det til en publikumsbegivenhed. Hvordan og hvorledes er ikke sluppet ud endnu. Det skal blive rigtig spændende at følge med i, hvordan denne del udvikler sig. 

Klasserne følger op

Kite-board'ene har valgt, at lade denne event være deres Kite-Cross VM, hvilket også er den Kite disciplin som kiterne foreslår vælges, hvis Kite-Boards kommer med på det olympiske program.

D-One har valgt at lade High Performance Grand Prix´et være deres officielle EM.

D-One er en italiensk (Luca Devoti) nyudviklet én-persons skiff jolle, der spåes stor udbredelse, da den forener én-persons jollebegrebet med skiff mulighederne med bovspryd og assymetrisk spiler.

Den findes i en herre og en dame udgave, hvor rigstørrelsen er eneste forskel. Se mere om den nye jolle her: link

Eurosaf har mere i ærmet

Udover High Performance Grand Prix 2011 præsenterer Eurosaf også EM i match race for mænd og kvinder, som de har gjort i en årrække – i 2011 skal disse event´s foregå i Finland, for kvinderne i Helsinki (maj/juni) og for mændene i Mariehamn (august).

Men man har også endnu en spædende ny event klar for RS 100 og RS Feva sejlere. På Gardasøen skal der 16.-17. juli sejles EUROSAF Freestyle Sailing Championship.

Her skal ”seniorerne” (født før 1993) sejle RS100, mens juniorerne født mellem 1993 og 1996 sejler RS Feva joller.

Begge jolle-typer stilles til rådighed af arrangørerne. Man vil i den grad eksperimentere med formaterne til denne event, og vil bl.a lave slalombaner, 8-tals baner, hold-sejlads og brug af gates. Der er kun plads til 16 hold i hver klasse, så hurtig tilmelding tilrådes – se Notice of Race her: link

13.-18. august byder EUROSAF igen velkommen på Gardasøen, hvor European Youth Sailing Games bliver holdt.

Timing is everything

Alt i alt må man sige, at EUROSAF  i den grad har taget handsken op, og viser vejen for ISAF og de andre regionale sejlsports paraplyorganisationer.

Det er godt gået, og på alle måder et godt tegn for sporten. Spørgsmålet er om det hele er for sent i forhold til sejlsportens hængeparti med OL – jeg håber det ikke, måske er timingen helt rigtig ;-)

content-loader
content-loader
content-loader