Gå til hoved-indhold
Tæt duel med en anden Matcher 31er ved mandagsdyst på Øresund. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Tæt duel med en anden Matcher 31er ved mandagsdyst på Øresund. Foto: Troels Lykke

Verdens hyggeligste aftendyst ved Langelinie

Vi var mandag til aftenmatch på en Matcher 31 ved Langeliniehavnens Lystbådelaug, der foretrækker LYS frem for DH. Alle både kan deltage gratis og der er mad efter sejladsen. Se billeder.

Af Troels Lykke |

Starten går klokken 19 om mandagen ud for Nordhavnen og slutter senest klokken 20.30, det er i hvert fald der at dommerbåden sejler ind, fortæller Hans Rysgaard, der var med til at starte sejladsen i 2008.

Han sejler selv på en Hallberg Rassy 29, der dog for tiden er ved at få nyt dæk på hos Hallberg Rassy ved Göteborg.

Klokken 17.30 er der skippermøde, hvor sejladsen gennemgås og efter sejladsen er der middag for 50 kroner, hvor havnefogden i Langelinihavnen også laver god mad.

Madkuponnen gælder samtidig til en lodtrækningspræmie. Vi var som trimmer på en Matcher 31, og vi vandt med Anders Dylov som skipper, båddesigneren Lars Olsen var også om bord.

LYS er et hit

Nu får Matcher 31eren et hårde mål ifølge LYS, fortæller Dylov til minbaad.dk

36 både er tilmeldt sejladsen, vi var 15 den aften, hvor vi sejlede på en op-ned-bane.

"Alle er velkommen til sejladsen og vi sejler hele sommeren også i juli og det er gratis at deltage. Vi sejler efter LYS for det syntes vi er letttest at administrere og vi korrigere tiderne efter hvordan bådene klare sig," siger Hans Rysgaard, mens solen er ved at gå ned efter spisningen og præmieoverrækkelse.

Skovshoved-sejler: De er ikke krukkede

Peter Hansen fra Skovshoved Sejlklub deltog også og tog en 4. plads over alt med båden Yuki.

"De er ikke krukkede herinde," sagde Peter Hansen og smilte.

Vi kan kun give Peter ret, stemningen er høj, måske er det verdens hyggeligste aftenmatch, måske skal minbaad.dk sejle med  fremover i en CB66, da banen ligger tæt på Hellerup Havn, dog tættest på Lynetten Havn.

CB66er Black Perl blev treer overalt.

Matcher 31er med Michael blev nummer to, selvom de vandt starten.

 

Anders Dylov og co. var bedst i mandags på Matcher 31. Fremme sidder Lars Olsen ved siden af bådebygger Jørgen Jensen.

Lidt for mange sejlede uden spiler, syntes vi. Så meget blæste det heller ikke.

Coasteren brugte hornet. Lyst viger for brød.

Her var der mad efter sejladsen.

God mad og god snak efter sejladsen. Vi anbefaler sejladsen, der er helt gratis at deltage i.

 

content-loader
content-loader
content-loader