Gå til hoved-indhold
SAS Baia Viking deltog i 1985-86. Skipper Jesper Norsk. Design Jan KjærulfKapsejlads
SAS Baia Viking deltog i 1985-86. Skipper Jesper Norsk. Design Jan Kjærulf

Lorenzen: Hvor er de danske jordomsejlere nu?

Volvo Ocean Race starter næste uge. Desværre uden danske deltagere. Men sådan har det heldigvis ikke altid været. I VOR's lange historie har 20 danskere krydset startlinien. Hvor er de nu?

 

Af Morten Lorenzen |

Gode gamle SAS Baia Viking deltog i 1985-86 i Whitbread Round the World (nu Volvo Ocean Race), og gennemførte sejladsen på samlet 144 dage, godt 33 dage efter vinderen.

Det var første, eneste men forhåbentlig ikke sidste gang, at en dansk båd deltager i racet. Skipper var Jesper Norsk, og teamet gennemførte heroisk verdens hårdeste havkapsejlads, og opnåede megen sympati undervejs.

Her er Volvo Ocean Race´s officielle liste over de danskere, der har deltaget i Whitbread Round the World/Volvo Ocean Race siden starten i 1973 (ikke inkluderet in-shore sejlere).

På listen ses mange kendte sejlere som Jens Dolmer, Jann Neergaard og Stig Westergaard, der fortsat er aktive storbåds-sejlere.

Fra Volvo til svævefly og OK-jolle

Stefan Myralf har valgt at leve et simplere liv, ifølge ham selv, med en OK-jolle og en forretningskarriere, mens Bo Hasseriss er set i et svævefly. Pierre Baad Jensen fra Århus er stadig aktiv sejler, også som blogger her på sitet.

Men hvad med de andre som ikke længere optræder i bådspalterne. Hvad mon de laver i dag? Har du kendskab til hvad de ligger og sejler i, så send en kommentar.

America's Cup-vinder og Volvo Ocean Race-sejler Jann Neergaard fra Frederiksberg, er i dag professionel sejler og har i øvrigt fået en søn, der selvfølgelig hedder Storm.

Danske sejlere i Whitbread/Volvo Ocean Race ( med hele tre kvinder ! )

Stig Bovbjerg

1977-78    Traite de Rome

Mogens Bugge

1981-82    Swedish Entry

Jens Dolmer 

2008-09    Ericsson 3

Jesper Gram

1985-86    SAS Baia Viking

Bo Hasseriss Hansen

1993-94    Intrum Justitia

Klavs Fisher Hansen

1985-86    SAS Baia Viking

Palle Hemdorff

 1981-82 Traite de Rome og
1985-86 Philips Innovator

Pierre Baad Jensen

1985-86    Philips Innovator

Hanne Jørgensen    1985-86    SAS Baia Viking
Niels Kaae1985-86    Philips Innovator/
SAS Baia Viking
Anne Kiærulf1985-86    SAS Baia Viking
Stefan Myralf2008-09    Ericsson 3
Jann Neergaard 2008-09    Ericsson 3
Eva J. I. Nielsen 1985-86    SAS Baia Viking
Buster Norsk1985-86    SAS Baia Viking
Jesper Norsk1985-86    SAS Baia Viking
Henrik Agner Petersen1985-86    SAS Baia Viking
Niels Schakinger-Larsen1985-86    SAS Baia Viking
Stig Sørensen1981-82 Traite de Rome
Torsten Worre Sørensen 1985-86 SAS Baia Viking
Stig Westergaard2001-02 djuice og
2008-09 Team Russia


Legender:

Svenske Roger Nilson har som eneste sejler deltaget i syv udgaver, mens vores ”egen” Bouwe Bekking sammen med Grant Dalton fra New Zealand og Magnus Olsson fra Sverige har deltaget seks gange.

Imponerende er det i øvrigt at se hvor mange svenskere der har deltaget hen over tid.

Den samlede liste over personer der har deltaget i racet gennem tiderne finder du her som PDF: www.volvooceanrace.com

Volvo Ocean Race kan i øvrigt følges intenst på nettet – her kan du få en oversigt:
www.volvooceanrace.com/en/How-to-follow-the-race

 

content-loader
content-loader
content-loader