Gå til hoved-indhold
Op til stævnet i weekenden er der blevet trænet intensivt i Hvidovre.Kapsejlads
Op til stævnet i weekenden er der blevet trænet intensivt i Hvidovre.

Hvidovre Sejlklub igen vært for stort H-båds stævne - interview

Hvidovre Sejlklub ”Suset” er igen vært for et større H-båds stævne. Mindst tre verdensmestre deltager i årets første VM-udtagelse.Interview med Jesper Andersen.

Af katrine bertelsen |

Med 22 tilmeldte både lover det godt for weekendens VM udtagelse for H-båd. Jesper Andersen fra Hvidovre Sejlklub siger til minbaad.dk.

”Succesen med et større H-bådsstævne i 2009 medførte, at klubben igen i år er friske på et større stævne.”

Hvidovre sejlklub er en lille klub med 500 medlemmer og havnen er også lille; der er plads til ca. 200 både.

Stævnet har tiltrukket flere verdensmestre, bl.a. Claus Høj Jensen fra Roskilde, Morten Nielsen også fra Roskilde og den dobbelte verdenmester Steffen Stegger fra Hadsund Sejlklub.

30 deltagende både

”Vi plejer at blive omkring 30 deltagende både, så der kommer nok nogle i sidste øjeblik. Der kommer bl.a. syv svenskere fra Malmø området.” Fortæller Jesper.

Der er mange lokale H-både i Hvidovre og der plejer at være ca. otte både til aftenmatcherne. Hvidovre sejlklub har investeret i et par stykker selv, primært som skolebåde, men de kan selvfølgelig bookes til kapsejladser.

Lavt deltagergebyr

Det koster bare 500 kr pr båd at sejle med, og det er inklusive middag for hele besætningen lørdag aften. Jesper Andersen siger, at klubben jo ikke skal tjene penge på det. ”Vi skal have det sjovt, og alle skal kunne være med.”

”Der er standerhejsning samme weekend,” fortæller Jesper, ”så der er masser af fest på havnen med pølsevogn og musik. Det skal nok blive rigtig sjovt.”

Præmierne er sponserede, og der er en særlig præmie til den båd der gennemfører samtlige sejladser, men får det dårligste resultat." Så har de både der ikke er elitesejlere også en chance for at komme på podiet," slutter Jesper Andersen fra Hvidovre Sejlklub "Suset".

Du kan se tilmeldingslisten her www.hvidovre-sejlklub.dk/hbaad2011/viskuntilmeldt.php

H-båds klubben: http://www.h-boat.dk

 

content-loader
content-loader
content-loader