Gå til hoved-indhold
Arcona 410 i Stocholm. Foto: Seilas.noKort Nyt
Arcona 410 i Stocholm. Foto: Seilas.no

Ny Arcona 410 går som en raket på kryds

Importør Ove Skovgaard-Mortensen har netop sejlet svenskeren, der er skabt til IRC-reglen. -Vi gik 7,2 knob på kryds i 6 m/sek. i Stockholm, forklarer han til minbaad.dk. Konstruktur er til L-køl.

Af Troels Lykke |

Performance cruiseren Arcona 410 er designet af skibsingeniør Stefan Qviberg, den nye model er bygget på Arcona´s værft i Estland, hvilket holder prisen nede.

Uden sejl koster båden 2,2 mio. kroner. I prisen får du en hurtig båd til tur og kapsejlads, ifølge importøren i Hundige, Ove Skovgaard-Mortensen.

- Vi sejlede 7,2 knob i 6 m/sek. på kryds, den går helvedes stærkt, siger han i dag til minbaad.dk efter han var i Stockholm, hvor båden bl.a. blev testet.

Arcona 410 er en videreudvikling af 340eren, men har en endnu stejlere stævn og agterspejl.

- I forhold de oprindelige linjer, så er Arcona 410eren gået en anden vej med røstjern helt ude i siden, da man nu kun sejler med fok i stedet for med genua. Spileren er også virkelig stor (148 kvm, red.), fordi den føres helt fra toppen af masten, siger Ove Skovgaard-Mortensen, der lige var ved at rigge en 340 klar, da vi ringede i dag.

Masten på 410eren er 19,8 meter over vandoverfladen og kølen stikker 2,5 meter, men fås også med mindre dybgang på den 7,8 ton båd.

Tre er solgt på få måneder

Han tror på et godt salg af Arcona 410.

- Inde for nogle måneder har jeg solgt tre af typen, jeg har allerede kontakter til det, siger forhandleren.

Cockpittet er i øvrigt godt stort med plads til fem-seks personer. De to rat i båden er i kulfiber. Designet er som den nye Arcona 340, nu mere tilpasset den internationale IRC-regel.

Bedst med L-køl

L-kølen er skabt af bl.a. Stefan Qviberg, der mener, at denne køltype er bedre en T-kølen.

- Det er kun på ganske få punkter, at T-kølen er bedre en L-kølen, som jeg mener er den bedste siger Qviberg, forklarer Skovgaard-Mortensen.

Arcona 410eren forventes til Hundige i august, hvor Skovgaard-Mortensen holder åbent hus og bådudstilling med Arcona-modellerne.

www.skovgaard-mortensen.dk

content-loader
content-loader
content-loader