Gå til hoved-indhold
Når en af vores mest velestimerede baneledere, IRO, Christian Lerche er på dommerbåden, overlades intet til tilfældighederne. Arkivfoto: Katrine BertelsenKapsejlads
Når en af vores mest velestimerede baneledere, IRO, Christian Lerche er på dommerbåden, overlades intet til tilfældighederne. Arkivfoto: Katrine Bertelsen

Lorenzen: ”Dommeren er en blind høne der burde skydes”

Sådan råbte en frusteret sejler til et DM jeg deltog i for et par år siden. Er baneledere og sejlere kommet for langt fra hinanden? Og hvorfor er der denne ”os-mod-dem” holdning?

Af Morten Lorenzen |

Inspireret af  X99 sejleren Jens Haldager´s og andres oplevelser i Tyskland i forbindelse med Kielerugen, vil jeg gerne bidrage med nogle observationer og ikke mindst forslag til, hvordan vi alle kan blive bedre.

Det drejer sig i al enkelthed om respekt, kommunikation og forståelse for hinandens opgaver og præmisser.

At være baneleder/dommer til en kapsejlads er ofte øretævernes holdeplads, en faktor der givetvis afholder mange for at tage opgaven på sig.

At være deltager i en kapsejlads, kan ofte være lidt af en prøvelse, hvis ikke ledelsen af kapsejladsen forstår at kommunikere på sejlernes præmisser

Det er ikke en kamp imellem ”dem og os”

Jeg har deltaget i rigtig mange kapsejladser, både her i Danmark og i udlandet – og den eneste fællesnævner jeg kan finde i organiseringen af disse er: Det er meget ujævnt.

Med andre ord, kvaliteten er svingende, og det er den enkelte person der gør en forskel, som får det hele til at virke, eller kollapse.

Jeg har oplevet stævner, hvor banelederen og hans team har holdt sig på milevid afstand fra sejlerne – og hvor det nærmest virkede som om, at vi deltog i en kamp imellem dommerne og sejlerne.  Og resultatet var en ødelagt weekend, med store frustrationer på begge sider af ”nettet”.

Og så har jeg oplevet stævner, hvor det hele er gået op i en stor flot enhed, hvor dialogen og kommunikationen imellem sejlere og dommerne var eksemplarisk og alle var glade og kunne nyde sejladserne og ikke mindst tiden på land sammen.

Og danskerne er hverken bedre eller værre – faktisk vil jeg nok mene, at vi i Danmark har rigtig mange gode og dygtige baneledere, som bl.a via Dansk Sejlunion´s uddannelse har de helt rigtige kompetencer og vilje.

Men som med alt andet, kan man altid blive bedre, og jeg vil her gerne slå på tromme for nogle små ting som vil gøre en rigtig stor forskel.

Den lille ting der gør en stor forskel

Sig hvad du gør, og gør hvad du siger – et simpelt udsagn. Men det virker.

Det handler om kommunikation. Lige fra Notice of Race lægges på hjemmesiden (!) til Sejladsbestemmelserne udgives og Official Notice Board hænges op.

Som sejler kan man sjældent få information nok. Sejlerne skal nok selv selektere i informationen, og en dygtige Race Management kan sagtens dele info op i ”need to have” og ”nice to have” sektioner.

Sejlerne skal til gengæld huske at få læst alt, og stille spørgsmål til Race Management inden stævnet starter, som selvfølgelig bør offentliggøre svarerne som andre sejlere også kan have glæde af.

Det obligatoriske skippermøde, skal sejlerne møde forberedte op til. Er det ting i sejladsbestemmelserne der er uklare, eller har man konstruktive forslag, så er det her at man skal stå frem.

Der er ikke dumme spørgsmål, alt er tilladt her. Og ofte vil en lille tvivl hos dig selv, skabe genklang hos dine medsejlere.

Jeg har deltaget i skippermøder, hvor nogle af verdens bedste sejlere har stillet ”tåbelige” spørgsmål om startprocedurer eller baneudlægning. De er ikke bange for at tabe ansigt med et ”tåbeligt” spørgsmål. De vil blot sikre sig, at de ikke har misforstået noget.

Har Race Management overskud og energi, så kan jeg foreslå at de vigtigste emner i Sejladsbestemmelserne, såsom baneskitse, startprocedurer, banebegrænsninger mm kopieres og lamineres, så alle sejlere kan have det med på havet. Det viser overskud, og fjerner tvivl.

Radiokommunikation

På de store både, hvor man med garanti har indbyggede VHF anlæg, vil baneledelsen ofte sørge for, at nedtællings-proceduren kører på VHF. Men det kan også sagtens foregå i mindre både.

Flere klasser har besluttet, at der skal være en håndholdt VHF ombord, som dommerne og baneledelsen kan benytte.

Jeg vil foreslå, at baneledelsen ikke nøjes med at køre startproceduren, men også ”underholder” sejlerne med de overvejelser som man har som baneleder.

Når man ligger ved startområdet, og frustreret oplever at baneledelsen ikke sætter sejladsen i gang, er det sgu befriende at få en melding på VHF´en om at topmærkebåden har 30 grader vindspring, som ”vi lige venter på slår igennem”. Det er overskud, og giver en god forståelse for de udfordringer og overvejelser som en baneledelse har.

Klassebåds baneleder

Jeg er klar tilhænger af, at klassebådene udpeger en lille håndfuld af baneledere som de anvender til alle deres klassebåds-stævner. Har man den samme baneleder, der forstår den klasse de nu skal lede igennem et stævne, ja så har man nærmest garanti for at det hele kommer til at forløbe gnidningsfrit, til glæde for alle der deltager.

Jeg ved godt, at visse klubbers kapsejladsudvalg vil sige nej til en sådan arbejdsfordeling. Man vil for alt i verden bringe sine egne baneledere i spil. Men det giver sjældent mening, at en holde fast i en sådan holdning.

I stedet burde man tage imod den med kyshånd, og så tilbyde en yngre ”wanna-be” baneleder til at hjælpe klassen´s baneleder, med lokale indspark. Det kan faktisk give en meget stærk og solid baneledelse. Som også er holdbar for fremtiden.

Briefing/Debriefing

Skippermødet er efter min mening en meget væsentlig ting ved enhver kapsejlads. Og alt for ofte ser jeg dette møde blive negligeret af både sejlere og ledelsen.

Efter min mening er det her, baneledelsen kan give en klar melding om hvordan han/hun tænker sejladserne gennemført, og sejlerne kan få afklaret tvivl og komme med kommentarer. Det er her tonen for det samarbejde som en kapsejlads bør være bliver lagt.

Hvis der er tid og overskud (og det bør der være), så kan baneledelsen også stille sig selv til rådighed til en debriefing efter sejladserne hver dag. Her kan sejlerne komme med deres oplevelser, og baneledelsen kan forklare deres dispositioner. Det kan blive meget givende for de kommende sejladser, hvis blot man husker at have respekt for hinanden.

Respekt

Hvis kommunikation er afgørende for et godt stævne, så er takt og tone ligeså vigtig. Der er ingen grund til at skrige og skråle, og der er ingen grund til at ødelægge hinandens oplevelser.

Alle, håber jeg, deltager i et stævne med det formål at have det sjovt, lære noget og få en placering lidt bedre end sidst vi var sammen.

Det kræver, at vi har respekt for hinanden – på begge sider af nettet ! Vi er sammen om at skabe en god oplevelse.

Sommerferie

Jeg har nu skrevet en ugentlig klumme/blog her på minbaad.dk siden nytår. Som blogger har jeg fået frie hænder til at skrive hvad jeg har lyst til, og det er blevet til 26 meget forskellige indslag.

Det var mit ydmyge håb, at jeg kunne få en trofast læserskare, da jeg i januar startede på opgaven. Vores webmaster kan fortælle at det mål er opnået, så tusinde tak for det.

Jeg har været meget glad for de kommentarer jeg har fået, både på bloggen og på min e-mail, så bliv endelig ved med det.

Nu holder jeg sommerferie fra bloggeriet, men vender tilbage til bloggen når juli bliver til august. Rigtig god sommer – Husk: At Sejle er at leve!

content-loader
content-loader
content-loader