100 km/timen på Roskilde Fjord med drama
Mast knækker, kollisioner, sejler falder ud af isbåd. Det skete lørdag under Sjællandsmesterskab i DN Isbåd. Vores fotograf Søren Svarre var på isen og se 41 isbåde i høj fart. Se også 53 sek. video.
Tyske, hollandske, polske og danske DN isbåde-sejlere kæmpede bravt i dag lørdag i seks sejladser til Sjællandske Mesterskaber i DN Isbåd.
I morgen søndag forsøges flere sejladser, men der loves mindre vind, fortæller lokale Bjørn Kloster, der er med i sejladsen.
Helt fremme blandt danskerne er den tidligere danske mester Hans Ebler fra Vejle. Han satte to førstepladser ind i dag, men ifølge vores oplysninger så er det tyskere, der er hurtigst på Roskildes Yderbreding.
Vores fotograf Søren Svarre satte skiene på og tog ud til de 41 isbåde, der kørte isbåd tre kilometer fra Roskilde Havn. Der var en halv cm sne på isen i dag.
Mast knækker
Det blæste mellem 6 og 10 m/sek. og det gav fart på 90-100 kilometer i timen. Ifølge Bjørn Kloster vi har talt med her til aften, så var der virkelig god sejlads, men også drama med knækkede master, en brækket planke og kollisíoner på Roskilde Fjord.
Også den skappe isbåde-sejler Christian Jensen fra Hellerup faldt ud af båden.
Død hjemmeside
På DN Isbådenes hjemmeside, www.icesailing.dk, står der ikke noget om sejladsen.
Om det er fordi man ikke vil udbrede DN Isbåde-sejlads i Danmark er måske en forklaring, hørte vi på isen i dag, hvor der var utilfredshed med klubbens passive site.
Hans Ebler i White Rapid vandt to sejladser i lørdags.
Christian Jensen i D 324. En mand, der faldt ud af båden i dag.
Flere fotos af Søren Svarre: www.sejlfoto.dk