Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Arkivfoto: Søren Svarre, sejlfoto

DN-isbåd-DM: Ebler familie tog næsten det hele

Thomas Ebler vandt DM for 4. gang. VM-bronzevinder Hans Ebler tog sølv og yngste søn, Mads, sluttede på 4. plads, mens Steen Kjølhede kørte på en ø og ødelagde skøjter ved Herslev Strand. Interview.

Af Troels Lykke |

Der blev i weekenden kørt DM i DN-isbåd ud for Herslev Strand Sejlklub. 19 både var på isen, hvor der kun blev sejlet søndag, da vinden var væk om lørdagen.

Kulfibermaste-producent i klassen, Thomas Ebler fra Vejle, kørte sin 4. DM-titel hjem foran sin far, Hans Ebler, mens Poul Jørgensen tog bronze, efterfulgt af Mads Ebler.

Der blev kørt seks sejladser på en lille bane, der blev rundet tre gange, en sejlads tog cirka 15 minutter på en 20 centimeter tyk is på Roskilde Fjord.

Der var mellem 6-8 m/sek. og der var sne der hvirvlede sig op i ansigterne på isbåde-sejlerne, fortæller Hans Ebler.

Thomas løb hurtigt i starterne

Hans Ebler, der 'kun' har kørt to DM-titler hjem, siger til minbaad.dk om stævnet:

- Når vi skulle løbe igang var Thomas hurtigere end mig og dermed starter han med en bedre fart.

Om den yngre søn Mads Ebler, der er nummer 13 i verden i matchrace, siger faderen:

- Thomas og jeg havde stillet grejet til rådighed for ham og sat båden op, så det er jo i orden og jeg tror Mads fik blod på tanden efter han vandt sidst sejlads. Jeg kunne jo godt tænke mig at familien Ebler slutter på guld, sølv og bronze, siger 64-årige Hans Ebler, der fornylig vandt VM-bronze i Sverige.

Mads Ebler: Mit grej passede

Mads Ebler kan da godt se ideen om at familien sætter sig på de tre første pladser ved DM.

- Ja, det gik desværre ikke denne gang, men vi går efter det en anden gang, jeg vil prøve at køre så meget som muligt, det er jo ikke altid man kan sejle DM, men det var da fedt at være med og jeg var langt foran i sidste sejlads, min far og Thomas havde stillet båden op til det lettere vejr, der var i sidste sejlads, siger Mads Ebler, der fortsætter sin matchrace-karriere, samtidig med han skriver på sit Cand.Merc.- speciale i Aarhus.

Kjølhede ramte ø

Den ellers erfarne isbåde-sejler, Steen Kjølhede, mistede tilsyneladende overblikket, da der ikke var meget sigtbarhed, derfor kørte han ifølge Hans Ebler, på en ø, der var på banen og ødelagde sine skøjter.

- Og så tog han hjem, forklarer Hans Ebler.

I kommende weekend skal der måske sejles Sjællandsmesterskaber på Arresø eller måske skal der sejles i Jylland, afhængigt af vejret.

Hans Ebler, tv., og sønnen Thomas gjorde det igen fantastisk ved DM i DN-isbåd. Arkivfoto: Troels Lykke

DM-resultat

content-loader
content-loader
content-loader