Quantcast
Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
BB 10-metere er et eksemplel på at det er umagen værd at have båd.

Rønnow: Er det umagen værd at have båd

De fleste har en gang imellem spurgt sig selv: ”Er det egentlig umagen værd at have båd? Er det ikke bare et bundløst kar at hælde penge i?

Af claus rønnow |

 Får vi egentlig brugt den nok? Er det besværet og arbejdet værd?” 

Vel er det dyrt at købe og – ikke mindst – at holde båd! Selvfølgelig har man ikke særlig glæde af den, hvis den ikke bliver brugt. Men så må man jo bare se at få det gjort!

Jeg har sejlet nærmest så langt tilbage, jeg kan huske, og jeg er ikke blevet træt af det endnu. I min sejlklub har vi mange gamle medlemmer, som har sejlet i rigtig mange år.

Vel; de kommer måske ikke så meget på vandet mere, men de pusler og kæler om bådene, har et dejligt fællesskab med hinanden, sejler sammen i hinandens både – nu hvor de ikke føler det så trygt at være på vandet alene. Det er en lyst at følge deres glæde ved sejlerlivet.

Det kan godt være, at det bare bliver til småture på et par timer, når vejret rigtig arter sig med sol og en let brise. Men de har deres båd – deres andet lille hjem – i havnen, hvor man kan nyde madpakken og en pilsner eller en kaffetår, og få sig en lille middagslur i køjen.

En ældre sejler sagde engang til mig: ”Du må aldrig sælge din båd – hvis det ikke er for at købe en ny”.

Jeg kan godt følge ham. Der er en verden til forskel på at have båd i havnen eller ikke at have.

Uden båd bliver du en slags gæst. Du mangler din hule, du mangler glæden ved pusleriet med det kære fartøj. At rette på et kvejl tovværk som måske slet ikke behøver at blive rettet, at trimme på en fortøjning som slet ikke behøver at blive trimmet.

Og forventningen! Forventningen om at du kan tage ud. At du ikke for sidste er sejlet ud af din havn, at du ikke for sidste gang er løbet til din plads og har oplevet glæden ved en perfekt landing ud for din egen pæl. Det er mentalhygiejne på højt plan!

Nu er det forår. Solen er kommet, temperaturen er steget. Det er begyndt at summe på pladsen.

De kære ansigter, som vi måske ikke har set så meget til i vinterens løb dukker frem. Snakken går, nye planer for sommeren, nye projekter med forbedringer til båden. Alt sammen på en gang nyt og alligevel genkendeligt fra år til år.

Det hele dukker op. Hvordan bliver sæsonen? Får vi det vejr, vi ønsker os? Bliver det rart, at vi fik givet motoren en ordentlig omgang, så den ikke driller os? Bliver vores forventninger til det nye storsejl indfriet?

Kan vi til vinter se tilbage på en lang række dejlige naturoplevelser, hvor vi stadig kan se for os et kønt stykke kyst ligge badet i et helt fantastisk lys? Mindes vi ungernes glade hyl, når de hoppede i vandet fra båden, mens vi lå for anker i den mest idylliske bugt?

Kære venner: Det er bestemt umagen værd! God sæson.

Claus Rønnow

content-loader
content-loader
content-loader