Gå til hoved-indhold
Holdsejlads er sjovt og skaber venskabeer. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Holdsejlads er sjovt og skaber venskabeer. Foto: Troels Lykke

Bliv klogere på holdsejlads: DS viser nyt hæfte

Holdsejlads bliver mere og mere populært, fordi sejladsformen bl.a. skaber teamånd. Se nyt DS-hæfte ”Holdsejlads – kom godt i gang".

Af Troels Lykke |

I Dansk Sejlunions nye hæfte ”Holdsejlads – kom godt i gang” bliver man introduceret til, hvor enkelt det er at afvikle holdsejlads. 

Hvorfor sejle holdsejlads?
Der er mange gode grunde til at prøve kræfter med holdsejlads. For det første synes sejlerne, at det er vildt sjovt! 

Men holdsejlads er derudover også lærerigt i forhold til kapsejladsregler og dét at samarbejde. Det skriver sejlsport.dk.

Grundlæggende drejer holdsejlads sig om at få hele holdet med – og ikke bare selv at sejle hurtigt. 

Eftersom det kræver samarbejde på tværs af sejlernes niveau på det enkelte hold, er sejladsformen i høj grad et nuanceret redskab til pædagogisk læring for sejlere på alle niveauer. 

Sejlsport er også holdsport!
Samarbejdet og teamånden er vigtigt i holdsejlads, og er holdets samarbejde godt, har mindre rutinerede sejlere mulighed for at opnå flotte resultater. 

Ved at sejle holdsejlads får sejlerne dermed den samme oplevelse som i mange andre idrætsgrene: nemlig at man deler oplevelserne med andre i stedet for kun at opnå individuelle resultater. 

Bl.a. fordi præstationerne afhænger af alles indsats, er holdsejlads også en motiverende genvej til at blive dygtig til andre typer kapsejlads.

Læs mere om holdsejlads i DS nye hæfte.

content-loader
content-loader
content-loader