Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der har længe været dårlig kemi mellem de to sejlere. Fotos: Troels Lykke
Kapsejlads
Jonas laver en læstart i sidste sejlads, fordi han vil på venstre side igen.
Kapsejlads
Regelekspert Søren Krause taler med Jonas om mærkeberøring.
Kapsejlads
Venstre side er god på kryds fordi der en knobs medstrøm, siger Kjærgaard
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Høghen og Big Ben i verbal krig om mærkeberøring

Ben Ainslie beskylder Jonas Høgh-Christensen og hollænderen Pieter-Jan Postma for sammen at lyve om en mærkeberøring, der kostede straf til briten. Høghen afviser kategorisk.

Af Troels Lykke, weymouth |

Jonas Høgh-Christensen fører nu OL med kun tre point over Ben Ainslie.

Danskeren er nu presset, som havde man en HA-rocker kørende efter sig på sin scooter.

Den firedobbelte medaljetager ved OL, Ben Ainslie, henter nemlig ind på ham med en 1. og en 3. plads i dag, mens danskeren kænterede i torsdagens første sejlads og måtte nøjes med en 4. plads i den anden sejlads, hvor Ben Ainslie slog ham med få bådslængder, kort før mål. Ben hentede faktisk 70 meter på sidste læns.

Da de to sejlere kom i mål råbte de ad hinanden, det bekræfter begge sejlere overfor os journalister på kajen i Weymouth.

- Var det venligt, det I sagde til hinanden, forsøgte en journalist sig.

- Gæt selv, jeg vil ikke gå i detaljer om hvad der blev sagt, det er off the rekord, sagde Jonas Høgh-Christensen, der nu smilede.

Vi gætter på, at samtalen efter sidste sejlads i dag, handler om en mærkeberøring.

Ben Ainslie kastede den første sten

Ben Ainslie startede pressemødet med beskyldingerne mod Jonas Høgh-Christensen og  Pieter-Jan Postma, da der bliver spurgt til protesten.

- De gik sammen om beskyldningerne om, at jeg ramte bundmærket (i 2. sejlads, red.). Jeg ved helt sikkert, at jeg ikke ramte mærket, men når de lagde protest måtte jeg hellere tage straffen, siger Ben Ainslie, der tydeligt kogte af raseri, inde under den pæne facade. Det afslørede hans mørke øjne.

Ben Ainslie forlod mixed zone hurtigt.

Ben kunne have lagt en protest

Derefter kom Jonas Høgh-Christensen. Straks bliver han gjort opmærksom på Ben Ainslie's beskyldninger om at ham og hollænderen var gået sammen om beskyldingnerne om mærkeberøring.

Jonas stod nu med albuerne ud til hver side og smilet var ikke stort. Han var nemlig stiktosset over beskyldningerne fra Ben Ainslie.

- Hollænderen og jeg så han ramte mærket og det vi fortalte vi ham, og han tog sin straf, så må det være fordi han rørte mærket. Og hvis han mener at vi er gået sammen om at beskylde ham for noget, så må han lægge en protest over det, sagde Jonas Høgh-Christensen.

Regelekspert taget med på råd

Efter pressemødet gik han over til sin båd, hvor regelekspert Søren Krause stod.

I morgen sejles der yderligere to sejladser før der er medal race på søndag.

Jonas Høgh-Christensen har en snæver føring over Ben Ainslie, men en pæn føring over nummer tre i feltet, kroaten Gaspic, der har 34 strafpoint, mens danskeren kun har 18 point.

Stilling i Finnjolle

content-loader
content-loader
content-loader