Horsens-båd Swegon fører EM i X-35
Søren Junker Nielsen er i front ved EM i Hankø, Norge, efter fem sejladser i et lille felt på ti både. Holdet Swegon ligger a-point med verdensmesteren Morten Ulrikkeholm.
- Det går rigtigt godt, vi lavede tre førstepladser i de sidste tre sejladser, det har været fra 5 m/sek. og op til 10-11 m/sek. i søndagens sejladser, siger Christian Blæsbjerg til minbaad.dk.
Han er trimmer på Horsens-båden Swegon, der styres af Søren Junker Nielsen fra Horsens Sejlklub.
På spørgsmålet om hvorfor der kun er ti både med til EM i X-35, lyder svaret:
- Det er langt nordpå og de fleste X-35ere holder til i Middelhavet, der skal Morten Ulrikkeholm ned og sejle på Mallorca efter det her stævne, de får båden fragtet derned på en lastbil, siger Christian Blæsbjerg.
Ved EM i Norge i Hankø er der både fra Danmark, Sverige og Norge. Der mangler endnu at blive sejlet fem sejladser, inden stævnet slutter på tirsdag.