Gå til hoved-indhold
Jonas kunne smile mere i dag. Fotos: LykkeKapsejlads
Jonas smilede mere i dag, dog ikke lige på det her foto. Fotos: Lykke
Et krigsskib passer på sejlerne.Kapsejlads
Et krigsskib passer på sejlerne.
Ben Ainslie vinder starten i anden sejlads.Kapsejlads
Ben Ainslie vinder starten i anden sejlads.
Jonas bommer indenom Ben i første sejlads i dagKapsejlads
Ben Ainslie kan li at sejle under stort pres.
Ben Ainslie kan li at sejle under stort pres.Kapsejlads
Jonas bommer inden om Ainslie ved bundmærke i 9. sejlads før mål.
Kapsejlads
Jonas' træner Kristian Kjærgaard i dag.
Kapsejlads

Jonas Høgh-Christensen sikrer Danmark en OL-medalje i Finnjolle

Men om det bliver guld, sølv eller bronze er uvist. - Hollænderen kan også få guld, derfor bliver det mindre matchrace i medal race og det er godt, siger Jonas Høgh-Christensen. Se fotos.

Af Troels Lykke, weymouth |

Finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen havde ikke sin bedste dag, men han slog Ben Ainslie i første sejlads, hvor han tog en 4. plads.

I dagens 2. sejlads lavede Ben Ainslie en flot, flot start og førte. Han kom på venstre side og fik den medstrøm på opkrydset og lå nummer to ved topmærket, mens den 31-årige dansker måtte sejle til højre lige efter start. Han lå derfor nummer otte ved topmærket, men fik hurtigt sejlet sig op på en andenplads.

Men en hollænder kom foran danskeren, der dækkede ham for løst op.

- Det var en fejl lige før sidste krydsmærke, der gjorde at PJ (hollænderen, red.) kom foran, siger Jonas Høgh-Christensen, der blev tre i mål.

Han er derfor kun 2 point foran Ben Ainslie, før der sejles medal race på søndag.

Det betyder, at den der kommer først af danskeren og briten har vundet guld, medmindre at de to slutter 8, 9 eller 10 i medal race. Så vil hollænderen nemlig få guld.

Og det passer Jonas Høgh-Christensen godt, at der netop er en 3. person, der også kan vinde, da netop Ben Ainslie er tidligere verdensmester i matchrace.

Hvordan tror du Ben vil sejle mod dig på søndag, Jonas?

- Jeg tror han vil forsøge nogle tricks i starten, men han vil ikke sejle for meget matchrace, da han kan miste guldet, hvis hollænderen vinder og Ben får en 8. plads.

Danskeren driller Ben Ainslie

Ben Ainslie kom lige efter Jonas Høgh-Christensen til interview i mixed zone på havnen i Weymouth og det fik straks danskeren til at råbe.

- Det er du vant til, sagde Jonas og det kunne Ben da godt grine af, for han har slået Ben Ainslie i syv ud af 10 sejladser indtil nu i dette OL.

Ben Ainslie er virkelig lettet over at komme helt op på siden af den danske sejler og ser frem til en fascinerende medal race på søndag.

- Det er måske lidt perverst, men jeg kan godt li de her spændte situationer, sagde Ben Ainslie og smilede.

Om hvordan han sejler i medal race, siger han:

- Jeg vil sejle mit eget race.

Det tror vi nu ikke på.

Paul Elvstrøm har hilsen til Jonas

I dag fik Danmark medalje i Finnjolle, hvilet er fantastisk. Selv Paul Elvstrøm har nu fortalt til Jonas, via Elvstrøms svigersøn og regelekspert ved OL, Søren Krause, at det er fantastisk at Jonas klarer sig så godt.

- Men han går ikke højt op i om Ben Ainslie slår hans rekord (med flest medaljer ved OL, red.), siger Jonas Høgh-Christensen, der tidligere har fået smser fra den firedobbelte OL-guldvinder.

Resultater i alle klasser fra OL

content-loader
content-loader
content-loader