Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det er svært at sejle stærkt uden en spilerstage. Arkivfoto med Bojsen-Møller.

Psykisk hårdt at sejle med knækket spilerstage

Tredie dag ved EM for FD blev en rigtig hård dag for os. Ikke fysisk, men psykisk, fortæller Jacob og Jørgen Bojsen-Møller, der nu er på en 5. plads.

Af Troels Lykke |

Jacob og Jørgen Bojsen-Møller skriver fra EM i FD i Spanien:

Vi får ikke udnyttet en stor fordel på højre side af banen på første kryds i dagens første sejlads og når til topmærket som ca. nr. 18. 

Gennem sejladsen får vi begrænset skaden til en sjetteplads i mål, men vi taber points til konkurrenterne.

Spilerstage knækker

I næste sejlads knækker vores kulfiberspilerstage (og dermed formodentligt også muligheden for at genvinde mesterskabet), så vi må sejle resten af skæresiderne uden spiler. Det er meget dyrt.

På lænseren kunne vi flyve spileren uden stage og tabte ikke meget. Vi kæmpede for at begrænse tabet, men måtte notere en placering som nr. 13 i mål.

8 point op til 3. pladsen

Med serien 6-1-1-bfd-6-13 ligger vi samlet nr. 5 med 8 points op til trediepladsen. Der er tre sejladser tilbage, så hvis vi ellers kommer ud af den dårlige stime, skulle det være muligt at nå podiet. Onsdag er hviledag.

Med venlig hilsen
Jacob og Jørgen Bojsen-Møller 

content-loader
content-loader
content-loader