Gå til hoved-indhold
Arkivfoto fra NM. Foto: h-boat.dkKapsejlads
Arkivfoto fra NM. Foto: h-boat.dk

DM for H-båd skydes i gang i aften

Med en planlagt storslået åbning med bl.a happy hour skydes dette års H-båds DM i gang onsdag aften. Sejladserne kan følges live med TracTrac.

Af katrine bertelsen |

Med 30 tilmeldte både og en vejrudsigt der lover blandet vejr, er der lagt op til et nogle intense dage ved dette års DM for H-både. Og der bliver tæt kamp om podiepladserne med næsten samtlige favoritter som deltagere.

Uden Morten Nielsen

Dog er den nykårede verdensmester Morten Nielsen fraværende, mens VM-sølvvinder Mads Korsgaard er klar til start.

- Der er mange både, der kan vinde, siger Mads Korsgaard som er på vej til Egå. 

Ligeledes er Claus Høj Jensen, Theis Palm og Steffen Stegger klar, når startskuddet lyder torsdag formiddag.

Live dækning

For publikum bliver dette års DM ekstra spændende, da Egå Sejlklub har sørget for, at det er muligt, at følge bådenes placering live på vandet.

- Det er altid godt, når vores sport bliver lidt mere publikumsvenlig. Så vi håber at mange vil følge med i sejladserne på TracTrac,” siger Mads Korsgaard og fortsætter.

- I det hele taget har Egå sejlklub stablet et utroligt flot DM på benene for os. De har både sørget for TracTrac (sponseret af Pantanius), flot gallamiddag og de har skaffet mange sponsorer, som hjælper til at gøre arrangementet bedre for både sejlere og publikum.

Baneleder ved dette års DM bliver den erfarne Børge Dammand fra Aarhus Sejlklub.

Se deltagerlisten her

Følg med på TracTrac fra race 1 som starter torsdag kl 11:55.

Du kan også se mere på facebook

content-loader
content-loader
content-loader