Gå til hoved-indhold
Ved køb af ny jolle følger et kursus i hydrofoilsejlads. Foto: Horsens YachtværftUdstyr
Ved køb af ny jolle følger et kursus i hydrofoilsejlads. Foto: Horsens Yachtværft

Horsens Yachtværft forhandler af Int. Moth - topfart 34,7 knob

Horsens Yachtværft er ny forhandler af Mach 2 International Moth i Danmark. Aftalen indeholder salg af Mach 2 Moth, reservedele og opgraderingskits, samt service og reparation af joller.

Af katrine bertelsen |

Horsens Yachtværft og direktør Søren Buhl har fået forhandlingen af Mach 2 International Moth i Danmark og en begrænset aftale omkring Nordtyskland. Aftalen omfatter også salg af reservedele og reparation.

- En ny koster 150.000 kroner, men så får du også en oplevelse for livet, en International Moth er målt til at sejle 34,7 knob, jeg har selv sejlet 26 knob i den, siger Søren Buhl til minbaad.dk.

Bådens vægt på 30 kg og hydrofoiler, der får båden til at hæve sig over vandet allerede i 4 m/sek. kan give en fart på over 30 knob, og er nem at håndtere for en mand.

Australsk design

Mach 2 Moth er designet af australieren Andrew McDougall, som selv er meget aktiv i klassen. Den bliver bygget McConagy i Kina.

Mach 2 Moth sejler i klassen International Moth. Mach 2 tog 9 ud af de første 10 pladser i dette års verdensmesterskab. Klassen startede i 1930 som en konkurrence om at designe og bygge en enmands jolle. Moth design vandt og har fra 30 erne udviklet sig til den meget specielle flyvende skiff.

Klassen er en af de største en mands klasser i verden. Der deltager over 100 både i hvert års verdensmesterskaber. Klassen er meget udbredt i hele verden, men især i England, Tyskland., Australien og USA er der kæmpe store felter.  I Danmark er nu 7 meget aktive sejlere. Der er et højt socialt og afslappet niveau i klassen, som gør det hele meget mere befriende at have med at gøre.

Klassen er en konstruktionsklasse, som tillader udvikling inden for bestemte mål og regler. Dette gør klassen til forgangsmand inden for udvikling af sejljoller og sikre at båden bliver hurtigere og hurtigere og sjovere og sjovere. Den kan adskilles og pakkes så den kan sendes overalt i verden på nem og billig måde.

Prøvesejladser og kurser

Mach 2 Danmark ser i forhandlingen muligheder for at udbrede klassen endnu mere i Danmark.

Der vil i løbet af 2013 blive muligheder for at se og prøve en Mach 2 Moth. Ligesom man altid er velkommen til at henvende sig, ikke kun omkring køb af ny jolle, men også omkring brugte joller.

Ved køb af ny jolle følger et kursus i hydrofoilsejlads, opsætning af foils, håndtering af jollen og samling og vedligeholdelse af jollen.

Læs mere om Mach 2 Moth på:

www.Horsensvaerft.dk

www.mach2boats.com

www.moth-sailing.org

content-loader
content-loader
content-loader