Gå til hoved-indhold
Over 150 unge olympiske håb dyster ugen ud i Aarhus. Foto: Sailing AarhusKapsejlads
Over 150 unge olympiske håb dyster ugen ud i Aarhus. Foto: Sailing Aarhus

Upcoming stars til U-EM i Aarhus

I dag starter sejladserne til EUROSAF Youth Sailing European Championship. Ungdoms EM er det officielle EM for de internationale ungdomsklasser (U-18 år). Der sejles i 420, 29er, Laser Radial samt RS:X.

Af katrine bertelsen |

Mens sejlerne knokler i England for at hente OL-medaljer hjem til Danmark, er over 150 unge sejlere samlet i Aarhus for at sejle EUROSAF Youth Sailing European Championship.

De unge sejlere er alle sendt til Aarhus af deres respektive, nationale sejlsports-organisationer og er unge sejlere, som man satser på i forhold til en olympisk karriere – så der er ingen tvivl om, at det er sejlere man vil se til OL I Rio 2016 eller OL 2020.

Ungdoms EM er de officielle europamesterskaber for de internationale ungdomsklasser (U-18 år). Der sejles i klasserne International 420, 29er, Laser Radial samt windsurferen RSX.

Laser Radial og windsurferen RS:X er olympiske og International 420 og 29er er ungdoms-udgaverne af de olympiske klasser 470 og 49er.

Danske Stjerner


Det danske ungdomslandshold deltager med et stærkt hold, blandt andet Laser Radial sejleren Celine Carlsen der deltog i Ungdoms OL I Singapore 2010 og vandt guld ved U-EM I Italien I 2011. En anden, kommende stjerne er Christian Rost, som også sejler Laser Radial, som også Christian lavede en 4 plads ved U-EM sidste år. Begge sejlere bor I Aarhus hvor de følger ESAA elitesportsprogrammet.

Det danske landshold ledes af Finn Beton og Jacob Karstoft – to elitetrænere fra Aarhus, og der deltager over 150 sejlere fra 16 forskellige lande.

Innovationsprojekt
 Sailing Aarhus gennemfører under U-EM flere, nytænkende projekter. Alle både bliver udstyret med gps-tracking positionerings enheder, hvorved man LIVE via internettet kan følge sejladserne og placeringerne.
Banebrydende er, at sejlerne selv kan vise deres personlige gps-tracking signal via deres egen Facebook profil, ved at downloade en app som så sender sejlernes placeringer og resultat LIVE på  vedkommendes Facebook væg.

Ugens program


Fra mandag til og med fredag sejles der dagligt kapsejlads og fredag eftermiddag sejles “medal race”  (finalesejladserne)  med kåring af de nye europamestre umiddelbart efter. Der sejles fra Aarhus Lystbådehavn.

Stævnet er arrangeret af Sailing Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune og Sport Event Denmark og er sponseret af rederiet TORM. Projektet gennemføres sammen med Active Institute, Institut for Idræt ved Aarhus Universiet og firmaet Trac Trac.

Du kan følge sejladserne på linket her

Kilde: Pressemeddl. Sailing Aarhus

content-loader
content-loader
content-loader