Gå til hoved-indhold
Skipper Sanderson og Kirketerp. Fotos: Troels LykkeKapsejlads
Skipper Mike Sanderson og Martin Kirketerp. Fotos: Troels Lykke
Kirketerp har dobbelt job hos Sanya.Kapsejlads
Kirketerp har dobbeltjob hos Sanya.
Richard Mason, tv., skal nu sejle 36 fods båd med Dolmer i Cork.Kapsejlads
Richard Mason, tv., skal nu sejle 36 fods båd med Dolmer i Cork.
Det regner i Galway, hvor der bor cirka 80.000 mennesker.Kapsejlads
Det regner i Galway, hvor der bor cirka 80.000 mennesker.

Glad Kirketerp er klar til lørdagens inport i Irland

Kl. 14 kan du følge Martin Kirketerp live i Volvo Ocean Race. Minbaad.dk er i Galway og har netop interviewet gasten på Team Sanya. Kirketerp kender ikke sit fremtidige arbejdsliv.

Af Troels Lykke, galway, irland |

Martin Kirketerps ansigt lyser op, da han endelig møder en dansk journalist på kajen i Galway.

Han går selvfølgelig og tjekker den gamle Sanya, der er en udtjent dame, der sejler hamrende langsomt i forhold til alle øvrige VO 70ere i denne Volvo Ocean Race. Det indrømmer Kirketerp blankt.

- Det var derfor en sejr, at vi slog Abu Dhabi på sejladsen fra Frankrig og hertil Galway, og det var faktisk en hård tur selvom vi kun sejlede i to døgn. Vi sov i sejlertøjet når vi var nede, siger Martin Kirketerp til minbaad.dk her til aften.

Forinden til pressemødet talte vi med Mike Sanderson, Martins skipper.

- Han gør det godt og er stærk, men om jeg skal sejle med Martin næste gang kan jeg ikke udtale mig om, det gør jeg ikke på nuværende tidspunkt, men en ting er sikker jeg skal ikke slutte Volvo Ocean Race på den her måde med en sidsteplads, siger den respekterede kiwi, der vandt sejladsen med ABN Amro i 2006.

Kirketerp: Jeg tror måske ikke han vil have mig med

- Jeg tror måske ikke, at han vil have mig med, når han kan få sejlere med som Brad Jackson og Tonny Mutter, der har sejlet mange gange rundt før. Han vil sætte et hold, der kan vinde, siger Martin Kirketerp med et skævt smil.

Martin har dog fået erfaring og det er godt for hans CV. Han var med da der  blev krydset ud fra New Zealand i 25 m/sek. og i kæmpe bølger og han indrømmer, at han kort blev søsyg og kastede op, mens han trimmede storsejlet.

Han sejlede også med fra Miami til Lissabon og krydsede Atlanten på 11 dage, og senest var han med mod Galway, da en grinders hustru er gravid og det giver plads til Aarhus-sejleren, der efter inport i morgen skal sejle båden til Alicante

En by, der allerede er omdøbt til VO 70ernes kirkegård, da den nu afløses af en Farr 65, der er vældig populær blandt skipperne, som vi har mødt ved et længere pressemøde.

Skal du så tilbage til jurastuderne efter det her?

- Nej, nej, jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal lave, siger sejleren, der dog inderligt håber på en ny plads på en jordomsejlerbåd.

- Først er det vagtkaptajner og skippere, der taler sammen, sådan nogle som mig kommer først til sidst og bliver hyret til et hold og måske skal der være tre personer med næste gang, som er under 30 år, siger den nu 30-årige Kirketerp.

Han fortæller, at det har været hårdt både at være på shoreteamet og fikset båd, samtidig med han har sejlet med.

Hårdt dobbeltjob

- Når vi kommer i land igen tager sejlerne ti dage på et hotel, mens jeg skal fikse båd dagen efter, siger Kirketerp.

Læs interview senere med Groupama-vinder, Franck Cammas, der satte sin pressechef på plads, da minbaad.dk ville tale med vinderen.

Og husk at følge sejladsen live kl 14 i morgen lørdag på www.volvooceanrace.com - verdens ubetinget fedeste sejlads - efter min opfattelse.

Franck Cammas fra Groupama gav interview til minbaad.dk

Fra venstre: Ian Walker, Nico, Ken Reed, Franck Cammas, Mike Sanderson og Iker Martinez

content-loader
content-loader
content-loader