Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kuskestart igen. Fotos: Troels Lykke
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Carbon3 først i mål i nat

123 både kom afsted i regnvejr i Kerteminde og der var hidsige starter. Vi var på startlinjen til kuskestarter. Der sejles bagbord rundt. Se galleri. Følg sejlerne på endomondo.

Af Troels Lykke |

Opdateret lørdag 9.6. kl. 10.02:

Kl. 02.49 kom Carbon3 først over stregen i Classic Fyn Rundt. Jacob Groth udtrykte tilfredshed med turen og med besætningen, "dog måtte det gerne være uden regn næste gang".

Carbon3 gennemførte de 142 sømil rundt om Fyn med en gennemsnitsfart på ca. 9.2 knob, sådan skrev stævneleder på Classic Fyn Rundt-hjemmesiden.

Hvornår lærer vi sejlere at det er dumt at kuskestarte? Det spørgsmål var relevant da bådene i Classic Fyn Rundt startede.

Flere måtte nemlig vende om fordi de blev luffet forbi mærket og der blev råbt godt og grundigt, især blandt de store både. Vi kunne dog ikke spotte nogle kollisioner.

Lidt drama med Xc 42

Ved topmærket kom en Xc 42 med Niels Ditmar faretruende tæt på både der sejlede på styrbord halse, men den episode nåede aldrig at blive dramatisk, mens regnen silede ned.

- Lige nu her kl 14.25 er bådene nord for Fyn og Carbon3 er på ved ind mod Lillebælt, de siger jo kækt at de er i mål klokken 23 i aften, men lad os nu se, siger stævneleder Morten Grove til minbaad.dk.

Carbon 3 går dermed efter at sejle rundt på under ti timer, da de startede klokken 11.15 i mellemluft, hvor de kæmpede mod 49er-sejleren Søren Hansen, der styrer en Seacart 30 fra Aarhus.

Dan Ibsen startede sløvt

De bedste starter blev lavet af de 20 både med kun to mand om bord, dog ikke generalsekretær Dan Ibsen, der sejler med sin bror Allan på en X-362 Sport. Duon kom næsten et minut for sent til start.

Allan Ibsen ville godt have været styrbord rundt om Fyn, men Morten Grove valgte at sende sejlerne bagbord rundt, da der blandt andet var kraftig nordgående strøm i Storebælt.

- Blandt de største kølbåde venter vi at lokale Visione 3.1 en kommer først, siger Morten Grove. Big Challenge og X-One svigtede desværre sejladsen i år.

62 ud af 123 både er på Endomondo og kan følges via deres gps i deres mobiltelefon -  tjek det her: Classic Fyn Rundt

Følg Carbon3: www.facebook.com/carbon3racingteam

Se minbaad.dks galleri fra starten 

content-loader
content-loader
content-loader