Gå til hoved-indhold
Claus Høj Jensen luftede OK-jollen ved Herslev Strand i Roskilde Fjord. Der var ikke is endnu. Foto: Anja HansenKort Nyt
Claus Høj Jensen luftede (Troels Lykkes) OK-jolle ved Herslev Strand i Roskilde Fjord. Der var ikke is endnu. Foto: Anja Hansen

DMI til minbaad.dk: Ikke isvinter endnu

Så blev det for alvor vinter. Der er ikke meldinger om is i havnene endnu, men bliver det kolde vejr ved, varer det ikke længe for vintertræningen må indstilles. Er der is i din havn?

Af katrine bertelsen |

Sneen ligger tykt over det meste af landet, men at tale om en egentlig isvinter er lidt for tidligt at sige noget om endnu.

Keld Hansen, operationschef i Danmarks Meteorlogiske Institut, fortæller til minbaad.dk, at der er lidt is i fjordene og i brakvandsområder, men de øvrige havne og farvande er stadig isfri. 

Ikke isvinter endnu

- At tale om isvinter nu, er alt alt for tidligt. Vi får en kold uge, men så kommer der et varmepust henimod weekenden, siger han. Næste uge dykker temperaturen lidt igen, med dagtemperaturer lige omkring frysepunktet. Men der kan komme helt ned til 15 graders frost om natten, lyder det fra Keld Nielsen fra DMI.

Søerne er det der først fryser til, og her skal der udvises forsigtighed, da isen typisk skal være mellem 13 og 18 centimeter før den med sikkerhed kan bære. Vi må håbe at der bare kommer lidt rigtig vinter så isbådene får en chance for at blive luftet.

Hele ugen er der snevarsler, så vintertræningen kan godt få svære vilkår. i det østlige sner det lige nu, så skal du ud at sejle, skal du huske børsten og sneskraberen.

Er der is i din havn?

Skriv gerne en kommentar om der er is i din havn, så andre får besked, tak. Eller send en mail til katrine@minbaad.dk eller troels@minbaad.dk

content-loader
content-loader
content-loader