Nye RIBs på bådmesse i Egå
Baadhuset fra Beder ved Aarhus går nu ind på RIB markedet, hvor firmaet har lavet en aftale om import af engelske Adventure og Humber RIBs.
England har store traditioner indenfor RIB-både, og Humber er den største og nok mest kendte. Alle modeller er med Tubes i Hypalon, som er det ypperste og stærkeste materiale for RIB-både. Materialet er meget slidstærkt og modstandsdygtigt.
Se dem i Egå i weekenden
Baadhuset satser med Humber på de lidt mere rå modeller med Jockey indretning. De første kan ses på den Flydende Bådmesse i Egå fra den 17.-19. August 2012.
- Et par af de lidt mindre modeller sælges til attraktive introduktionspriser incl. motor, og der vil være mulighed for prøvetur, siger Henrik Bak fra Baadhuset.
Adventure bliver også vist i vandet på udstillingen. Her er det topmodellen V-650 med en indretning primært til fritids-/leisure-brug. Adventure modellerne har en mere komfortabel indretning end Humber, og er med tubes i Tyske Heytex. Heytex er et materiale bestående af syv lag i høj slidstyrke.
Båden bliver vist med en Mercury 125HK Optimax og forskelligt udstyr til en skarp pris lige under 200.000 kr.
- Vi skulle også have vist to andre modeller fra Adventure, men de blev solgt lige efter de kom til vort lager, fortæller Daniel Bak fra Bådhuset.