Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båden på 38 fod ku ikke holde til 10 meter høje bølger.

Par forlader sejlbåd i Stillehavet - reddet af skib

Stillehavet kan slå hårdt, erfarede Tania Davies og Steve Jones, der skød nødraket og drev i to dage. Se på jp.dk hvordan de løftes på et fragtskib.

Af Troels Lykke |

Sejlerparret Tania Davies,43, og Steve Jones, 52, var på vej fra Tonga i sydvestlig retning, da et uvejr brød løs.

Deres 38 fods yacht tog vand ind, og de fik begge mindre skader, sejlerne frygtede at båden ville synke, skriver BBC.

Og med stærk vind og 10 meter høje bølger var frygten svær at holde væk.

- Vi var begge to bange. Rigtig bange. Men vi sagde til hinanden, at vi nok skulle komme igennem det, fortæller Steve Jones, skriver jp.dk.

Parret opsendte en nødraket 783 sømil fra New Zealand, men blev først opdaget to dage efter af et fragtskib fra Hong Kong.

Senere blev de fragtet af den new zealandske marine og genforenet med venner og familie på kajen i Auckland. Nu håber de på en stille og rolig fremtid.

Se tv-indslag om redningen på jp.dk

content-loader
content-loader
content-loader