Rønnows klumme: Skal – skal ikke på land ?!?

Jeg går ind for lange sæsoner; tidligt i vandet og sent op. Man skal vel have noget ud af det. Selvfølgelig bliver jeg snydt ind imellem.

Den sidste lille bid bliver det ene år ikke til megen sejlads, et andet år har man måske fået mange pragtfulde ture ”forærende” ved at blive i vandet.

Nu er vi jo heldige, at vi har tid til at finde ”de gode huller” i vejret, da vi ikke længere skal passe et arbejde, som har det med at stå lidt i vejen for at passe fritidsfornøjelserne.

De som kun har mulighed for at sejle i weekender eller om aftenen har ikke så mange skud i bøssen.

Men svært er det! Vi er mange gange kommet ned til havnen med tanken om at rigge af, men er så blevet lokket at det gode vejr til lige at snuppe en tur mere.

Til sidst er det ofte endt med, at vi har rigget af og gået på land i et frygteligt koldt og skidt vejr, hvor fingrene ikke kan enes med splitterne i riggen eller at alting bliver besværligt.

Vi har også prøvet at komme på land efter at pladsmanden har lukket for vandet på pladsen – det vanskeliggør jo vinterklargøringen en del.

Og så kan man naturligvis komme i den situation, at vejrguderne simpelthen tager over og bestemmer for os.

Nogle år har vi haft tilfælde af pludselig kraftig nattefrost, som også har betydet is i havnen – og så kan man være fanget.

Det er altid rart at have godt vejr til det, man laver – også afrigning og landsætning. Derfor har vi det årlige vanskelige valg. Det er jo ikke så lidt arbejde, vi skal have klaret.

Afrigning, optagning, tømning af båden, motorkonservering, vinterpresenning – der er masser at se til.

Nu varer det heller ikke længe før sommertiden ”lukker for i år” – og så kan vi rigtig mærke, at det bliver tidligt mørkt.

Forhåbentlig har du en dejlig sæson at se tilbage på – dejlige minder med god fordeling af spændende sejlads og afslapning.

Det er rart, når man på en kold og bidende vinteraften pludselig husker en skøn solnedgang over Kattegat eller en pudsig episode på Nyord fra dengang sæsonen var ung endnu.

Det kan føles som længe siden, men billederne har vi som regel – enten på nethinden eller i nogle af de fotografier vi måske har taget i løbet af sæsonen.

Men husk: Det hele er slet ikke slut endnu. Nu venter standernedhalingsfesterne rundt omkring i klubberne med hygge og samvær, og om nogle (lange) måneder skal vi igen til det dejlige arbejde med båden – og denne gang den ”rigtige” vej.

Men først skal vi lige finde ud af: Hvornår skal vi på land?

Claus Rønnow