Quantcast
Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Foto: Mick Anderson/sailingpix.dk

Rønnows klumme: Din sejlklub – dit ansvar

Du skal ikke kun spørge om, hvad din sejlklub kan gøre for dig – du skal også spørge, hvad kan jeg gøre for min sejlklub, siger Claus Rønnow.

Af Claus Rønnow, Sundby Sejlforening |

Vi mennesker finder normalt glæde ved at dele gode oplevelser med andre, ligesom vi finder trøst og tryghed ved at dele dårlige oplevelser med andre. At være med i et fællesskab har stor værdi for de fleste.

I min sejlklub er jeg en del af et pragtfuldt fællesskab, som betyder utroligt meget for mig.

Klubben er mit fristed, hvor jeg nyder livet med vennerne og lader op. Min sejlklub er den dejlige ramme om min interesse, min båd og min familie. Jeg kunne unde alle at opleve den samme glæde.

Nu skal man jo ikke tage alting for givet. At jeg i dag kan opleve den glæde, skyldes at andre har taget et initiativ – har foretaget sig noget. Min klub blev dannet i 1923, fordi nogle mennesker gerne ville sejle og havde brug for et sted at lægge deres både.

Det blev så i mundingen af en lille afvandingskanal, og det har så igennem årene udviklet sig til at blive en pragtfuld havn med alt hvad man kan tænke sig af faciliteter.

I Danmark har det gennem de sidste tohundrede år været sådan, at al form for fritids- og idrætsaktivitet har været båret af frivillig arbejdskraft. Sådan er det stadig.

I sejlsporten er det vel udelukkende en klub som KDY, som har ressourcer og kapacitet til at ansætte personale til drift af organisationen. Stort set i alle andre klubber baserer man sig på frivillig arbejdskraft til drift af de aktiviteter klubben kan tilbyde, hvad enten det er sejlerskole, juniorafdeling, kapsejlads eller andet.

Mange sejlklubber kæmper med en anstrengt økonomi, fordi alt hvad der har med vand at gøre er uhyggeligt kostbart – moler, broer, bolværker, slæbesteder, bygninger osv.    

I min klub har vi gennem alle årene haft medlemmer, som har ydet en indsats for fællesskabet. Bortset fra et klubhusbyggeri i 1960’erne er stort set alt blevet til ved frivillig indsats.

Vi har f.eks. været så heldige at et medlem, som er gartner, har holdt alle vores grønne arealer, træer, buske og blomster i snart 50 år. Indtil for ganske nylig har vi haft et ”havnesjak” bestående af rigtig gamle medlemmer (gennemsnitsalder højt oppe i 70’erne) til at passe bygninger, bolværker, værkstedsudstyr m.m.

Vores sejlerskole, juniorafdeling, kapsejlads, fester og andre arrangementer foregår ved frivillig indsats af medlemmer.

Vi adskiller os ikke fra andre sejlklubber i det spørgsmål. Alle steder finder du at klubbernes aktiviteter er betinget af medlemmernes frivillige arbejde.

Gå ind i fællesskabet i din klub og gør en indsats. Lad være med at betragte klubben og havnen som bare en parkeringsplads til din båd. Hvis vore sejlklubber skal blive ved med at bestå, må vi selv være med til at gøre en indsats.

Man fristes til at gendigte John F. Kennedys berømte ord:

”Du skal ikke kun spørge om, hvad din sejlklub kan gøre for dig – du skal også spørge, hvad kan jeg gøre for min sejlklub”.

Claus Rønnow

content-loader
content-loader
content-loader