Gå til hoved-indhold
Der er stadig mange sejlere, der ikke kan vente med alkoholen til de er kommet i land. Foto: Katrine BertelsenKort Nyt
Der er stadig mange sejlere, der ikke kan vente med alkoholen til de er kommet i land. Foto: Katrine Bertelsen

Fulde sejlere i havsnød nord for Fyn

Tre fulde sejlerne forsøges nu sigtet, efter politiet måtte hente dem nord for Fyn. De sejlede på en 36 fod lang kutter, skriver dr.dk p4

Af Troels Lykke |

Politiet måtte i aftes hente tre nødstedte sejlere, der var kommet i havsnød fire kilometer nord for Gabet ved Enebærodde - Sejlerne var berusede, og politiet vil nu forsøge at få sigtet dem for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs.

De tre sejlere fra Odense var ombord en 36 fod lang kutter. De lugtede af spiritus, da politiet fik fat i dem, så der blev taget blodprøve, som skal bruges i en eventuel sag. Det skriver dr.dk 

De tre sejlere på 22, 25 og 42 år ringede selv til politiet og bad om hjælp. De havde motorproblemer, men det var lykkedes dem at få fortøjret båden til en sandsuger.

Reglerne for spritsejlads er lidt mere uklare end reglerne for spritkørsel, men vi vil forsøge at få dem sigtet for overtrædelse af loven om sikkerhed til søs, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg.

Kilde: dr.dk P4

content-loader
content-loader
content-loader