Gå til hoved-indhold
X-35eren skal bruges i Royal Ocean Cup, som entypebåd. Foto: Mick Anderson/sailingpix.dkKapsejlads
X-35eren skal bruges i Royal Ocean Cup, som entypebåd. Foto: Mick Anderson/sailingpix.dk

Landskampen Royal Ocean Cup sejles i Nexø

Nexø på Østbornholm bliver rammen om Royal Ocean Cup der sejles midt i september i 2013. 45 både fra Norden og Tyskland forventes bl.a.

Af Troels Lykke |

Kongelig Dansk Yachtklub og Bornholm Baltic Race Week, som i fællesskab står for 2013´s  internationale sejlsportsevent i Danmark, kan nu orientere om, at der d. 11/12 blev indgået aftale mellem Nexø Havn og KDY vedrørende Royal Ocean Cup i september 2013.
 
Havnen har i et konstruktivt samarbejde sikret næsten perfekte forhold for de deltagende både med gode fortøjningspladser, el, vand og internet og ikke mindst en storslået sejlerby på molen umiddelbart ved bådene.

For ikke-sejlerne, vil der være mange underholdningsmuligheder for såvel store som små. Ikke alene har havnen, men også byen samt nabobyen Svaneke lagt sig i selen for at stævnet vil blive et, der huskes i mange år frem.

Der er gode overnatningsfaciliteter, mange restauranter og shopping muligheder og så byder Bornholm jo i øvrigt på masser af oplevelser og fritidsaktiviteter. Det fortæller KDY og eventpartner i Royal Ocean Race, Martin Sten Jørgensen i denne pressemeddelese.
 
Herudover er nogle af Bornholms mest eksklusive i hoteller, SAS Radisson Fredensborg og Hotel Griffen/ Den blå Diamant Spa, samt Team Bornholms ferielejligheder reserveret for tilrejsende tilskuere, presse og naturligvis sejlerne.

Forventer 45 både
 
Carsten Andersen, havnechef og Birger Rasmussen, formand for havnen:

- Som formand for Nexø Havn A/S er det en glæde, at meddele, at der er indgået en aftale mellem Nexø Havn A/S og Kongelig Dansk Yachtklub omkring afvikling af Royal Ocean Cup.

- Royal Ocean Cup afvikles i dagene 9-14. september 2013 Vi forventer, at der deltager ca. 45 både og da det falder i slutningen af sommeren hvor antallet af gæstesejlere er aftagende og før efterårsfiskeriet sætter ind, passer det meget fint i Nexø Havns planlægning.

- Det betyder at der vil blive et havnebassin der udelukkende er til rådighed for sejlerne. Ud over det rent praktiske på havnen skal der, sammen med Nexø BY og opland arbejdes på mulighederne for indkøb, overnatning osv., siger Carsten Andersen.

Schlüter: Et stort skridt frem

Jan Schlüter, KDY´ s projektansvarlige:
 
- Som ansvarlig for afviklingen af dette event, er det er stort skridt fremad, at der nu er indgået aftale med Nexø Havn. De rammer vi kan tilbyde sejlerne, de pårørende, andre gæster og publikum bliver "second to none". Alle bådene kommer til at ligge ved en kaj, hvor der kun er ganske få hundrede meter op til byen, der er gode lokaliteter i forhold til den bagvedliggende logistik, der er gode muligheder for underholdning af familierne og sejladserne kan under langt de fleste forhold foregå tæt på land. Farvandet ud for Bornholm er et område, der er kendt for rigtig gode vindforhold og med en god dybde lige udenfor havnen, er vi sikre på at det sportslige såvel som det publikumsmæssige kan blive til alles tilfredshed.
 
Eventpartner: Vi er stolte og taknemmelige

Formand for lokale "Bornholm Baltic Race Week" og KDY´ s Eventpartner i Royal Ocean Race, Martin Sten Jørgensen;
 
- Royal Ocean Race" er det 5. store sejlsportsstævne som vi i Sailingteam Bornholm og Bornholm Baltic Race Week arrangerer i samarbejde med vore venner i KDY. 3 af de 5 har været stævner med meget høj, international, sportslig værdi og de har betydet en væsentlig meromsætning for det Bornholmske erhvervsliv.
 
- Ideen med at genoplive det hedengangne" Admirals Cup" der blev afviklet hvert 2. år i Sydenland og som blev verden næstmest prestigefyldte kapsejlads har ulmet hos BBRW og KDY tidligere, men i samarbejdet med Lars Bo Ive som næstformand i KDY, blev drømmen virkelighed, helt fantastisk for Bornholm, samt Dansk og international sejlsport!
 
- Dette er således det første, fast tilbagevendende, internationale stævne, som Danmark er vært for og mulighederne for at løfte både sejlsporten, og det lokale, bornholmske erhvervsliv i "skuldersæsonen", synes jeg virker helt unikke

-  "Royal Ocean Race" har vi desuden valgt at bruge som løftestang i BBRW for at forsøge på sigt, at skabe en sejlsport uge på Solskinsøen, hvor tilrejsende og lokale hvert andet år kan komme og opleve top-sejlsport events, som både Kite - og windsurfing mesterskaber på vore fantastiske strande og jolle - samt klassemesterskaber i kølbåde i forskellige bornholmske havne, så Bornholm bliver "Sejlsportens Mekka" i Nordeuropa en uge hvert andet år.
 
- Bornholmske fonde, visionære virksomheder, Bornholms Vækstforum, Den Bornholmske Business Centret og transportselskaber og altså havnene i Nexø og Rønne, har spillet en nøglerolle for at vi har kunnet realisere vor drøm- og det er vi meget stolte af og taknemmelige for!", slutter altså lokalmedarrangør og formand for BBRW, sejleren, Martin Sten Jørgensen.
 

content-loader
content-loader
content-loader