Gå til hoved-indhold
ORCi er en international måleregel, som også vil blive mere udbredt i Danmark, mener KDY. Foto: Troels LykkeKapsejlads
ORCi er en international måleregel, som også vil blive mere udbredt i Danmark, mener KDY. Foto: Troels Lykke

KDY: ORCi er den rigtige måleregel - åbent møde

DH til store både får kold skulder. KDY siger nu at ORCi-regel er ved at blive den klart dominerende måleregel i landene omkring Østersøen og Norge. Møde 12. oktober i Rungsted med KDY og ORC-organisation.

Af Troels Lykke |

Danmarks største sejlklub taler nu lige ud af posen. ORC-regel er fremtiden.

Kom til et spændende sejlermøde fredag før Race Rigtig. I et samarbejde mellem en række sejlere, ORC organisationen og KDY afholdes der sejlermøde fredag den 12. oktober klokken 17.30 – 19.30 i KDY’s lokaler i Rungsted.
 
Mødet falder i 3 dele, fortæller Lars Ive, næstformand i KDY.

Først vil Dobbs Davies, som er en af hovedpersonerne i ORC organisationen give en præsentation af ORC og ORCi reglen.

- ORC er ved at blive den helt klart dominerende måleregel i vores ”region” af - Europa – det vil sige i landene omkring Østersøen og Norge – og der har længe blandt en række danske sejlere været et ønske at man kunne få en måleregel som dels kunne bruges nationalt men også international, så bådene ikke skulle være målt til mindst to forskellige regler, siger Lars Ive fra KDY.

VM i Helsinki for ORC-både
 
Der har her i efteråret været afholdt VM for ORC både i Helsinki – et VM som samlede over 120 både fra +50 fod og ned til omkring 30 fods både.
 
Dette indlæg vil tage omkring 1 time inklusiv spørgsmål.

Royal Ocean Cup på Bornholm

Derefter vil KDY offentliggøre en helt ny kapsejlads begivenhed, som er planlagt til at finde sted på Bornholm til efteråret næste år – Royal Ocean Cup.
 
Og endelig vil en gruppe af sejlere foreslå en ”organisering” af kapsejlere med større kølbåde i Danmark, for at sikre et højere sejladsmæssigt niveau og bedre fodslag mellem sejlerne i de sejladser, de ønsker at sejle.
 
Vi håber at rigtigt mange vil dukke op – både skippere og crews – og måske bydes der på en forfriskning, fortæller Lars Ive.
Lars Ive
 

content-loader
content-loader
content-loader