Tursejlerne forkorter ferien i blæsevejret
- Det hårde vejr i Danmark fører sejlerne til deres hjemhavn før planlagt, siger minbaad.dks Katrine Bertelsen, der er på tur i en Ballad.
Vi mødte et ægtepar i Svanemøllehavnen i København i går. De havde forkortet deres ferie i en uge.
- Vi kan simpelthen ikke sejle i det hårde vejr mere, det blæser virkelig derude og der har været store regnskyl, så vi har sejlet med noget af vores cockpittelt oppe, sagde en smilende Maxi-sejler i går.
Katrine Bertelsen fra minbaad.dk er på ferie i en Ballad fra Hellerup Havn med sin mand, Erik. Besætningen var i aftes nået til Ebeltoft og det har været noget af en tur over Kattegat.
Undervejs i havnene har besætningen talt med mange danske tursejlere.
- Rigtigt mange har kortet deres sejltur af i år på grund af den kraftige vind, det er helt tydeligt, siger Katrine Bertelsen, der dog ikke selv korter sin sejlferie af.
Langør Havn på Samsø. Foto: Katrine Bertelsen