Gå til hoved-indhold
Stemning på Matcher 31 udfor Lynetten Sejlklub. Foto: Anders DylovKapsejlads
Stemning på Matcher 31 udfor Lynetten Sejlklub. Foto: Anders Dylov

Kaos på Amager - både runder topmærke forskelligt

I Amager Cup, der er en del af Øresunds Cup, rundede sejlerne topmærke på både bagbord og styrbord halse. Det førte til protester og så aflyste Lynetten Sejlklub sejladsen.

Af Troels Lykke |

Anders Dylov, skipper på Matcher 31, skriver til minbaad.dk i en sejlads, hvor der var mange svenskere med, men de kom forgæves, da sejladsen blev aflyst. Dylov skriver:

Vi kom op til topmærkedet som var en oppustelig bøje 0.8 sømil i vindøjet og lagde an til en styrbord runding som det grønne flag på dommerskibet havde angivet, men de 4 både foran os rundende mærkede som om bagbord
 
Stor undren - vi tjekkede vores notater og var alle enige om, at vi havde set et grønt flag og rundede derfor mærkede om styrbord samtidig med at en anden gik bagbord rundt, det gav meget panik hos dem og os.

Og det gav høj undren hos alle både omkring os, man kunne faktisk hører et stort spørgsmåltegn om bord på de resterende 12 både der skulle til at runde topmærkedet.

Fire sejlede korrekt rundt om topmærke
 
18 både var tilmeldt - 4 sejlede korrekt rundt, vi var den første rundt om styrbord, den næste var X-99'er Mille!
 
Vi prøvede at sætte spiler, men blev råbt an af flere andre både om vores runding, og vi fik samtidig en masse både på styrborde hale i mod os, det var rent panik at manøvre sig udenom dem, det satte os 3-4 minutter tilbage, før vi fik spileren op og kom afsted.

Kedeligtste bane i ti år
 
Resten af sejladsen, 17 sømil, var enten læns eller foran for tværs - den kederligste bane har jeg sejlet de sidste 10 år!
 
Der blev ikke rykket en eneste placering - det var ren køsejlads.
 
Da vi kom i land mente mange, at det orange flag på dommerskibet, som udgjorde det for det luv mærke, var et rødt flag, derfor bagbord rundt!
 
Hvad det grønne flag så udgjorde det for ved jeg ikke?
 
Nogen mente, at sejladsbestemmelserne ikke var gode nok, da der ikke var angivet at grøn betød styrbord rundt og derfor kunne det lige så godt være bagbord! Det var for mig at se den mest kreative tolkning, den vil jeg huske til en anden gang.
 
Men faktum var, at dommerne havde begået den klassiske fejl. Når man trækker en snor rundt om alle mærkerundingerne må man ikke krydse sit et kølvand, og det gjorde vi netop ved en styrbord runding, mens en bagbord ville have skabt en korrekt bane. 

Sejladsen blev annulleret

Protestkommiten fra Lynetten Sejlklub ønskede at vi skulle trække vores protest tilbage, så sejladsen kunne godkendes, men den gik heller ikke - naturligvis.

Resultater blev derfor at sejladsen annulleret af protestkomitéen.
 
En lang og spildt dag på Øresund og synd for Øresunds Cup 2012, men der var trods alt god stemning i klubhuset, fortæller Anders Dylov.

Opdateret 19. juni fra ScanKap 99-sejler:

Ærgerligt at høre om distancesejladsen. Grønt flag burde have været klart signal for de fleste... men nok om det.

Til gengæld havde klassebådene (Scan-kap 99, IF og Spækhugger) en fantastisk dag på vandet med 4 gode sejladser på op-ned-bane.

I første sejlads var banen lidt skæv og linien lidt for lang, men det blev heldigvis hurtigt rettet.

 Resten af dagen var vand, vind, strøm og bane næsten perfekt - 6-8 m/s fra en sydlig retning, svag strøm og solskin. Der blev kæmpet hårdt om placeringerne i nogle (i hvert fald for Scan-kapperne) særdeles jævnbyrdige sejladser. Et stort tak til arrangørerne for også at tilgodese klassebådene!

Mvh.
Erik Stangerup
Scan-kap 99
DEN 103 Nyx

 

content-loader
content-loader
content-loader