Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
VM i Finnjolle. Fotos: Mark Lloyd
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Høgh-Christensen hårdt såret i 6 meter høje bølger før medalrace

- Båden foran vælter og for ikke at sejle tværs over ham, må jeg kaste båden rundt. Bommen rammer mig hårdt i hovedet, men jeg får båden på ret køl, siger Høghen, der nu har fået fire sting.

Af Troels Lykke |

Jonas Høgh-Christensen kan i dag sikre endnu en VM-bronze i Finnjolle trods en vild dag på vandet med hul i hovedet og båd.
 
Efter onsdagens ufrivillige sejladspause for Finnjollesejlerne ved VM i Falmouth blev torsdagens tre sejladser sejlet i ekstreme forhold. 

For Jonas Høgh-Christensen bød dagen også på et hul i båden, samt et i hovedet der resulterede i 4 sting hos lægen. Det skriver Sejlunionen til pressen sent torsdag aften.
 
"I sidste sejlads gør jeg klar til en bomning ned mod mål. Båden foran vælter og for ikke at sejle tværs over ham, må jeg kaste båden rundt. Bommen rammer mig hårdt i hovedet, men jeg får båden på ret køl og gennemfører. Beviset er nu 4 sting samt en kæmpe bule i bommen," forklarer Jonas Høgh-Christensen.

Op til seks meter høje bølger
 
"Det var en vild dag. Det var lige på kanten og en smule skræmmende. Bølgerne var store - op til 6 meter - og med modstrøm blev de stejle og ekstremt udfordrende."
 
Klar til bronzekamp
Resultatmæssigt blev det kun dagens første sejlads der var godkendt for danskeren. 

En 4. plads blev efterfulgt af en 18. og 17. plads. Trods de tunge placeringer kæmpede Jonas Høgh-Christensen sig op på bronzepladseninden fredagens afgørende Medal Race.
 
8 point har den tidligere verdensmester ned til kroaten Ivan Gaspic samt finske Tapio Nirkko på henholdsvis 4. og 5. pladsen.
 
"Jeg kan ikke nå sølvet, så jeg holder et vågent øje i finalesejladsen med kroaten og finnen. Jeg skal sørge for ikke at blive fanget i starten og sejle fornuftigt op af banen. Med en top 4-placering er medaljen hjemme," konkluderer Jonas Høgh-Christensen.
 
Ainslie vinder sjette VM-guld
Ben Ainslie har allerede sikret guldmedaljen inden finalesejladsen med en imponerende performance. 

7 førstepladser er det blev til for briten der fredag kan skrive sit sjette VM-guld i Finnjolle på CV'et. Landsmanden Edward Wright er ligeledes sikret sølvmedaljen.
 
Vinder Jonas Høgh-Christensen fredag bronze bliver det hans fjerde VM-medalje i den olympiske Finnjolle. Danskeren blev verdensmester i 2006 og 2006 og vandt bronze i 2008.
 
Medal Race starter kl. 12 (dansk tid) og kan følges med live tracking.

Finnjolle VM 2012 - resultat efter 9 sejladser
 1 GBR 3 Ben Ainslie 10
 2 GBR 11 Edward Wright 30
 3 DEN 2 Jonas Høgh-Christensen 64
 4 CRO 524 Ivan Kljakovic Gaspic 72
 5 FIN 218 Tapio Nirkko 72
 6 POL 17 Piotr Kula 80
 7 GBR 88 Mark Andrews 81
 8 GBR 85 Andrew Mills 82
 9 NED 842 Pieter-Jan Postma 85
 10 USA 4 Zach Railey 93

Høgh-Christensen kan vinde VM-bronze i dag, selvom han fik bom i hovedet. Foto. Mark Lloyd.

470-pigerne avancerer i Barcelona
Henriette Koch og Lene Sommer har sejlet sig frem på 6. pladsen under 470 VM i Barcelona. 

Den danske besætning ligger dermed lunt isvinget til den forløsende OL-nationsplads inden fredagens to sidste fleetsejladser samt Medal Race lørdag. 

content-loader
content-loader
content-loader