Gå til hoved-indhold
Eivind Bøymo-Malm, 43, bliver chef for Elvstrøm Sails i Sverige. Kontoret åbner i 2013 i Fiskebäck, der er central placeret i skærgården lige udenfor Göteborg.Udstyr
Eivind Bøymo-Malm, 43, bliver chef for Elvstrøm Sails i Sverige. Kontoret åbner i 2013 i Fiskebäck, der er central placeret i skærgården lige udenfor Göteborg.

Elvstrøm-kronen tilbage i Sverige

Elvstrøm Sails A/S åbner nyt selskab, Elvstrøm Sails Sverige AB, der ligger lige uden for Göteborg, chef bliver Eivind Boymo-Malm.

 

Af Troels Lykke |

Norske Eivind Bøymo-Malm har siden foråret 2007 været ansat som salgschef i Elvstrøm Sails Norge A/S og i det seneste år også været en del af ledelsen.

Han vil fortsat have tilknytning til det norske selskab og opretholde kontakten til sine kunder, som træffer ham på eksisterende mobil og e-mail-adresse.
 
-  Vi har i nogen tid overvejet forskellige konstellationer på det svenske marked, men da Eivind stillede sig positiv overfor opgaven, var valget ikke svært. Han har udvist en unik evne til at sælge Elvstrøm Sails produkter, give råd til nye og eksisterende kunder samt yde god service, siger Espen Kamperhaug, salgschef hos Elvstrøm Sails A/S.

Vælge mellem Sverige og Norge

-  Det lå vel også til en vis grad i kortene, at Eivind skulle vælge mellem Norge og Sverige, idet han for godt et år siden giftede sig med den ikke ukendte svenske sejler Lena Having (nu Bøymo-Having), fortsætter Espen med et smil om munden.

Elvstrøm Sails Sverige AB vil i starten være placeret på Vestkysten, men på sigt naturligvis også se mod Stockholms-regionen og andre aktuelle områder i Sverige.

-  Jeg er topmotiveret til at tage fat på nye opgaver i Sverige og har stor tiltro til, at svenske sejlere vil værdsætte vor kompetence og tilstedeværelse, vore produkter og aktiviteter, fortæller Eivind Bøymo-Malm.

- Foruden at være blandt de få, som udelukkende producerer i Europa, at have en unik membranteknologi (EPEX) in-house på hovedloftet i Aabenraa, er serviceniveauet noget vi i Elvstrøm Sails har stor fokus på. Derfor planlægger vi at arrangere træningsarrangementer og andre aktiviteter, som har været en stor succes i andre lande, fortsætter den nye Sverige-chef.

content-loader
content-loader
content-loader