Rønnows klumme: Hvor har vi dog travlt

En gang i mellem kommer vi mennesker ud for ting, der undrer os.

Tag nu f.eks. det store, evige spørgsmål: Hvorfor sejler vi? Eller, måske især; hvorfor sejler vi sejlbåd?

Alle med blot det mindste kendskab til sejlbåde, ved at det er kunsten at rejse langsomt. Når vi, i frisk vind, farer af sted og synes, at der virkelig er gang i den – hold på hat og briller – så sejler en almindelig type sejlbåd ikke hurtigere end, at du ville kunne løbe ved siden af den!

Samtidig gælder, hvis du udelukkende skal bruge dine sejl til fremdrift, at din afhængighed af såvel vind som strøm bliver total. Gør det noget? Næh… og dog. For nogle gør det noget.

Komfortabelt og let, hvorfor?

Tiden – udviklingen – den økonomiske formåen, kald det hvad du vil, har sat sine spor. Bådene bliver større, komforten højere, motorkraften stærkere. Mantraet hos bådsælgerne har længe været: "Det skal være komfortabelt". "Det skal være let". "Du skal selv bestille så lidt som muligt".

Selvfølgelig er det rimeligt - og nødvendigt - at anvende kraftigere grej på en 40-fods båd med et deplacement på 6 tons end på en 25-fods båd på 2 tons, men udviklingen har også betydet, at der bliver sejlet anderledes end tidligere.

I min ungdom var det primitivt at sejle sommertur. Man gav simpelthen afkald på rare faciliteter, man havde hjemme, og så klarede man sig på godt og ondt med den smule komfort, man havde i en lille båd med 1 meter og 25 centimeter mellem ruftag og dørk.

Det var der ingen, som peb over, sådan var det bare. Som unge knægte kunne vi snakke længe om vi nogen sinde ville få en båd så stor som en folkebåd eller en 30-kvm. spidsgatter.

Nu skal man helst have mindst de samme faciliteter i båden som hjemme. Hvorfra kommer dog behovet for fx alle de toiletter, man putter i bådene? Nu om dage skal der være mindst to!

Bevares, hånden på hjertet; vi har selv glæde af større bekvemmelighed i vores egen båd. Køleskabet f.eks. er en god ting. Selvfølgelig skal man glæde sig over en udvikling, som gør tilværelsen behagelig – det er da rart!

Noget går tabt

Men noget går tabt. Før i tiden kom vi frem til den tid vind og strøm bestemte. Det gav en frihed og et pust af "wildlife", at være i elementernes vold. Nu vil mange selv bestemme, hvornår de skal være i havn. Altså; se at få rullet genuaen ind og få startet maskinen – for nu skal vi videre!

Hvornår har du sidst undt dig selv at mærke, hvordan du i ganske let vejr bliver transporteret - uden en lyd. Hvornår har du sidst sagt: Det her, det er lækker sejlads – og så er vi fremme, når vi er fremme!

Hvor har vi dog travlt!

Claus Rønnow