Gå til hoved-indhold
En flok frivillige tager Hellerup Sejlklubs både op for vinteren. Foto: Katrine BertelsenSejlklubber
En flok frivillige tager Hellerup Sejlklubs både op for vinteren. Foto: Katrine Bertelsen

Skat på sport?

Får regeringen afgiftsforhøjelsen på lystbådes kaskoforsikringer igennem, koster det sejlklubberne dyrt. - Tordnende unfair, siger formanden for Hellerup Sejlklub, der har 68 klubbåde.

Af katrine bertelsen |

Hellerup Sejlklub har 68 klubbåde, der tilsammen er forsikret for 2,5 millioner. Med den nuværende afgift betaler klubben 25.000 kr i statsafgift. Får regeringen forhøjelsen på 34 % igennem bliver beløbet ca. 34.000 kr.

- Det er tordnende unfair, siger Thorkild Pedersen formand for Hellerup Sejlklub. Vi er en stor gruppe der bruger næsten al vores tid på frivilligt arbejde i sejlklubberne. At pålægge klubbernes både yderligere afgiftsforhøjelser er helt unfair.

Thorkild Pedersen sondrer mellem en familie, der har bare en båd, og en klub med mange.

- Det er jo sporten og foreningerne det går ud over, og er unfair mod de frivillige.

Han afviser at lægge yderligere brugerbetaling på sejlklubbens ydelser. Heller ikke en kontingentforhøjelse kan komme på tale.
- Dertil er vi ikke kommet endnu, slutter Thorkild Pedersen.

KDY: Det er absurd

Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) kan fortælle at afgiftsforhøjelsen vil koste KDY 13.000 kr, i alt 52.000 kr skal klubben betale om året, hvis afgiftsforhøjelsen vedtages.

Direktør Anders Kristensen siger.
- Det går fra vores træning og ungdomsarbejdet. Jeg syntes at det er absurd, at vi gerne vil have børnene til at dyrke idræt, og det gør man ved at lægge afgifter på…

- I forvejen betaler vores medlemmer for klubbens tilbud, og det kører med underskud, til næste år 1,4 mio. Hvorfor skal der være skat på sport? Det har vi svært ved at forstå. Så kommer der vel også snart skat på golfkøller og håndbolde, spørger en forundret direktør for KDY, Anders Kristensen.

Se hvem der generelt er omfattet af punktafgifterne her.

content-loader
content-loader
content-loader