Gå til hoved-indhold
Banen til 29'er og Hobie Cat 16 SPI lå kun 50 meter fra land.Kapsejlads
Banen til 29'er og Hobie Cat 16 SPI lå kun 50 meter fra land.

Stille dage i Kaløvig til TORM UGP

Hvor de fleste kapsejladser på Sjælland søndag ikke blev til noget, lykkedes det at få gennemført 8-9 sejladser for 29’er og Hobie Cats i Kaløvig.

Af katrine bertelsen |

Til TORM Ungdoms Grand Prix’et i Kaløvig blev der lørdag leveret gode og publikumsvenlige sejladser. Det skriver sejlsport.dk.

Lørdag morgen så det hele noget vådt og gråt ud. Et par kraftige regnskyl dominerede farvandet ud for Kaløvig, men det triste vejr måtte bukke under i livtaget med stemningen på havnen. Humøret blandt sejlerne var højt, og lige som sejlerne skulle på vandet, klarede det også op. 

Lørdagen leverede gode sejladser i svag til let vind fra en sydøstlig retning, som muliggjorde at placere det ene baneområde helt tæt på land. 

Søndag var vinden mere end flov, men det lykkedes at få gennemført op til ni sejladser på 29’er/Hobie banen. Med starter kun 50 meter fra land kunne publikum nyde synet af de farverige 29’ere og Hobie Cat 16 spi. 

Fem sejladser til Laser og E-joller

Europajollernes og Laser Radialernes bane var derimod lagt et pænt stykke fra land, og her var det bl.a. den taktiske forståelse, som var afgørende for den samlede stilling i klassementet. I anden sejlads var vinden lidt lumsk. Der var et vindspring med en rummer til styrbord ved topmærket, der i samspil med strøm gjorde, at man måtte ud og slå flere gange på layline, fortæller flere af Laser Radial sejlerne. 

Se alle resultater på Kaløvig Bådelaugs hjemmeside

content-loader
content-loader
content-loader