Gå til hoved-indhold
Jens Quorning peger her på sin båd, der befinder sig på Ken Ziers flotte maleri, som Jens fik i gave af sin hustru, Lene. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Jens Quorning peger her på sin båd, der befinder sig på Ken Ziers flotte maleri, som Jens fik i gave af sin hustru, Lene. Foto: Troels Lykke

Flerskrogs-bossen Jens Quorning er nu voksen

Vi besøgte Jens Quorning på Quorning Boats i sidste uge, hvor bådebygger og flerskrogseksperten blev 50 år. Vi tegner et lille portræt. Se også ny Dragonfly 32, der er klar til juni.

Af Troels Lykke |

Vi tog til Skærbæk i tirsdags og mødte den smilende Jens Quorning på Quorning Boats, der har masser af ordrer på Dragonfly-bådene, der har vundet et hav af priser.

Værftet var helt fuldt og det var ikke til at opdrive en parkeringsplads, da Jens Quorning blev fejret med vin og et stort billede af kunsteren Ken Zier fra Ebeltoft. Et billede Jens fik af sin hustru Lene.

Quorning Boats har ligget i Skærbæk siden 1967 fortalte Jens' far, Børge Quorning, der er ven med Paul Elvstrøm. Børge Quorning er nu pensioneret, men følger ivrigt sit firma. 

Storebror gik en anden vej

Eric Quorning, storebror til Jens, fortalte til minbaad.dk, at han ikke havde intentioner om at starte i  faderens firma da han var dreng, det lod han derfor Jens om. I stedet er Eric direktør for BSI i Haderslev. Firmaet leverer da også rig og vant til Quorning Boats.

Lige nu kæmper værftet med Dragonfly 32, som skulle have været i vandet i maj i år, men nu bliver det først til juni og den når ikke at være klar til Palby Fyn Cup, som Jens Quorning sejler i Dragonfire.

- Vi har haft nogle forsinkelser med Dragonfly 32, derfor bliver den først færdig til juni, men detaljerne skal være i orden, vi forsøger hele tiden at komme med noget nyt og skabe forbedringer i bådene, sagde Jens Quourning, der var synligt glad over de langt over 100 gæsters ankomst.

Jens Quourning ER TIL FART

Når Jens Quorning skal sejle, skal det gå stærkt. Senest gav det rekord med Carbon3 i BådNyts Sølvspiler sidste år, hvor han og Eric Quorning skiftede til at styre.

Jens og Eric Quorning har gennem årerne sat utallige andre rekorder i Danmark såsom Fyn Rundt og Sjælland Rundt sammen og hver for sig – ja endog over to sammenhængende weekender blev det til rekord både Sjælland Rundt og Fyn Rundt.

-Det er altid sjovt at sejle meget ekstremt, der er jo som at sejle Ferrari på vandet, totalt drengerøv og noget man kan få lov til at sparke dæk til, siger direktøren, der i sejlsæsonen har Dragonfire liggende for svaj ud for Skærbæk på under en meter vand, så han lige kan vade ud til trimaranen i en våddragt.

Han er nemlig vild med hurtige flerskrogsbåde og har været det siden at og han og storbroderen Eric i 70erene, fik en 16 fods trimaran af deres far, Børge, der oprindeligt startede Quorning Boats i 1967.

-Jeg var ti år dengang vi fik trimaranen. Eric og jeg kunne vælge mellem at sejle eller spille fodbold, så vi valgte at sejle. Vores far sagde at vi bare skulle holde os inde for nogle bøjer ved Skærbæk, siger Jens Quorning, der er gift og har tre store børn med Lene. Hun arbejder også i Quorning Boats med 28 ansatte.

Udlært bådebygger

Skærbæk-sejleren er udlært bådebygger hos Quorning Boats og i dag er han også en konstruktør, med Steen Olsen, på de nyere Dragonfly 28, 35 og den nye 32er. Men en masse one-off trimaraner er det også blevet til.

-Siden 1975 har jeg været med til at bygge eksperimentalbåde, hvor vi også har prøvet nye rigge, materialer, skrogfaconer og samlemetoder, vi måtte eksperimentere os frem til vores know how siger Jens Quorning, der startede i lære i 1978 hos Quorning Boats. 

Af one-off både har han bygget flere både som fx Quick Step I-II og III, Dragster med Gert Frederiksen, en række specielle Dragonfly´s, og som eneste kølbåd VITESSE 52 for Kurt Andreasen som dengang var Danmarks største epoxy bådprojekt med skrogvægt på under 500 kilo.

Sådan ser den nye Dragonfly 32 ud.

Det har Jens Quorning sejlet

1972: 16 fods jolletrimaran – bygget af Børge Quorning

1975: Optimistjolle

1976-1979: 606, H-båd, Drager, X-79

1978: Trident 28 – Quick Step , trimaran One Off

1980-1981: Dragster, trimaran One Off på 35 fod

1982-1983 : Quick Step II, Trimaran One Off 35 fod, med foiler

1983-1984: 60 fods trimaran One Off

1985: Quick Step III, 35 fods trimaran One Off med vingemast

1987-1989: Dragonfly 800, 

1987-1990 : Tornado

1990: Playmate selvbyg catamaran, Dragonfly 800

1991-1992: Dragonfly 600, 800

1992-1995: Dragonfly 800

1996: Orbit, trimaran One Off, Dragonfly 920 

1997-2002: Dragonfly 920, 1200

2003-2007: Dragonfly 920 EX

2008-2011 : Dragonfly 28, Orbit / Dragonfire One Off trimaran/Carbon3

Såden ser trimaranen Dragonfly 32 ud om læ.

Børge Quorning startede Quorning Boats, der i dag er en kæmpe succes.

 

content-loader
content-loader
content-loader