Gå til hoved-indhold
Franske Pogo 12.50 med en speciel køl.Kort Nyt
Franske Pogo 12.50 med en speciel køl og en hæk, der ligner en VO70ers.

Pogo 12.50 slår Xp44 i Årets Båd i Europa

På Boot i Düsseldorf er fire vindere fundet i Yacht of the Year. BådNyt og 10 andre europæiske bådblade har stemt. Se vindere og nominerede.

Af Troels Lykke |

Pogo 12.50.

Performance Cruiser

Vinder Pogo 12.50 – rammer tidsånden rent

I Performance Cruiser-klassen har årets konkurrence været skarp og hård. Det skriver Morten Brandt fra baadnyt.dk

Flere interessante både har budt sig til, deriblandt danske Xp 44. Nogle af bådene har anvendt konventionelle løsninger for at bygge en moderne, konkurrencedygtig performance cruiser, mens andre er gået mere radikalt til værks.

Det er blandt de sidste, at årets vinder, Pogo 12.50, befinder sig. Og sjovt nok er denne båd tegnet af Pascal Conq fra Finot-Conq – den selvsamme designer, der er manden bag Beneteau 45 Oceanis, der vandt family cruiser-klassen.  

Oceanis 45 fra Beneteau.

Family Cruiser

Vinder: Beneteau Oceanis 45 – gennemtænkt og velsejlende

Oceanis 45 er en stor båd med et stort volumen og en stor vægt, men ikke desto mindre er den fortsat blandt de mest elegante i family cruiser-kategorien overhovedet. Derudover er den fyldt med funktionelle detaljer om læ og i cockpit og på dæk. Og så sejler den overraskende godt. 

Oyster 625.

Luxury Cruiser

Vinder Oyster 625 – superyacht på 60 fod

Det blev engelske Oyster 625, der trak det længste strå. I denne kategori er kvaliteten på håndværket og på byggemetoden en selvfølge. Hvad Oyster formåede at tilføre ekstra, var en aura af superyacht (både over 100 fod). 

Esse 750. 

Special Yachts

Vinder - Esse 750 – schweizisk præcisionsværktøj

Når man sidder ved roret på den schweiziske dagsejler, der trods alt vejer knap 1000 kg, føles det som at styre en fjerlet Europa-jolle. Bådens kompromisløshed, stivhed og performance er ganske enkelt forførende og en reminder om alt det sjove ved sejlsport. Det skriver baadnyt.dk.

Yacht of the Year kåres af journalister fra 11 af Europas bådblade, der tæller Segling, Bådnyt, Yacht, Waterkampion, Yachting World, Voile, Yate, Fare, Vela, Marina.ch, Yachtrevue og  Seilas.

De nominerede både i fire klasser

Familietursejlere

Beneteau Oceanis 45
Elan 210
Dufour 445 GL
RM 1060
Sun Odyssey 379

Luksuriøse tursejlere

Amel 64
Beneteau Sense 50
Bestewind 50
Hallberg Rassy 64
Oyster 625

Performance tursejlere

Dehler 41
Grand Soleil 50
Pogo 12.50
J-111
Xp 44

Specielle både

Tarac 33
Dinamica 940
Eagle 44
Esse 750
Keus 22

content-loader
content-loader
content-loader