Gå til hoved-indhold
Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen i dag i Rungsted. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen i dag i Rungsted. Begge har tabt sig til Extreme 40. Foto: Troels Lykke

Køstner og Gram-Hansen klar til Palby Fyn Cup

Carbon3 får kamp hård kamp, når profferne på SAP Extreme 40 sejler rundt om Fyn. Holdet har nu købt en ekstra båd af Alinghi.

Af Troels Lykke |

Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner fra Aarhus fyrer den af i deres Extreme 40 og nu har de faktisk købt en ekstra. 

Vi mødte duoen i dag og vi så at mange ønskede dem tillykke med deres gigantiske SAP-sponsorat, der ifølge vores kilder nærmer sig et tocifret millionbeløb over tre år. 

Men det er nu ikke derfor at Jes Gram-Hansen kører Porsche, det har han gjort siden America's Cup.

- Vi har købt en af Alinghis Extreme 40 fra 2008, den skal vi sejle i i Istanbul til juni, mens vi bruger den vi havde i forvejen til træning herhjemme og VIP-sejladser, siger Jes Gram-Hansen i dag til minbaad.dk.

Palby Fyn Cup mod amatører

Holdet er klar til Palby Fyn Cup, hvor de skal vise, hvis det ikke blæser for meget, at de kan slå Carbon3, som vandt sidste år efter at Extreme 40eren med Jes Gram-Hansen og Køstner udgik i vindstille.

- Vi sejler med i Palby Fyn Cup for at få træning og for at vise flaget for vores sponsor og så skal vi jo gerne slå Carbon3, siger Jes Gram-Hansen, der i næste sæson har et årligt budget på 7,5 mio. kroner.

Deres nye båd fra Alinghi er i udlandet, mens den anden de købte fra Erik Filsø ligger i Tuborg Havn.

Med på Palby Fyn Cup sejler blandt andet Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner og Mikkel Røssberg, alle fuldtidsproffer fra America's Cup.

content-loader
content-loader
content-loader