Gå til hoved-indhold
Barracuda er lavet i cedertræ og vejer kun 1400 kilo. Den er bygget af ejeren Jan Andersen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Barracuda er lavet i cedertræ og vejer kun 1400 kilo. Den er bygget af ejeren Jan Andersen. Foto: Troels Lykke

Barracuda først i SølvRoret - 13 singlehand-sejlere gennemfører - nu galleri

Først i SølvRoret, rundt om Fyn var trimaranen Baracuda med Jan Andersen i 15 timer og 37 minutter. Første kølbåd var en Xc42 med Niels Ditmar. Alle gennemførte. 12.000 var på TracTrac, siger BådNyt.

Af Troels Lykke |

BaadNyts nye sejlads, SølvRoret, arrangeret med Svendborg Amatør Sejlklub, er kommet godt fra start i frisk vind og en del regn.

Første båd i mål vandt, uanset DH-mål, Lys-tal eller andet handicap-mål. Bådene blev delt op i fire klasser.

Første båd i mål var trimaranen Barracuda med Jan Andersen fra Sydfyn på Ballen, i sejltiden 15 timer, 37 minutter og 10 sekunder.

Se galleri fra sejladsen

Første kølbåd var en Xc42 med Niels Ditmar i sejltiden 20 timer og18 minutter. De fire vinderee får en ny, flot vandrepokal bygget af bådebygger Jørgen Jensen.

Blafrende spiler

Minbaad.dk fulgte sejlerne fra starten i Svendborg og ud forbi Thurø, hvor vi så en sejler kæmpe længe med en blafrende spiler i 10 m/sek., det var ikke helt betryggende at se, men båden rettede sig op og alle kom i mål.

Sejlerne var blevet bedt om at opfylde ti sikkerhedsmål og bådene blev tjekket før start af Torsten Rasmussen fra BådNyt, hvor sikkerhedsline, nødraketter blandt andet var obligatorisk.

Sejlerne havde også en gps på dem selv personligt og en på båden, på den måde ville man kunne se hvis en sejler faldt af båden.

Sejlerne sov stort set ikke, dog var en X-402-sejler, Martin Friis, væk i to x ti minutter, da han stillede et æggeur et par gange.

BådNyt: Stort potentiale i singlehand-sejlads i Danmark

- Sejladsen er gået rigtig godt, helt uden problemer, og alle er meget glade, men vi var da spændte om alt gik godt, fortæller Morten Brandt, chefredaktør på BådNyt.

Om sejladsen næste år siger han til minbaad.dk:

- Der er et kæmpe potentiale i singlehandsejlads i Danmark, fx med dagssejladser, hvor man så kan bruge SølvRoret som den ultimative udfordring herhjemme. Vi har fået mange positive tilkendegivelser om sejladsen og der var allerede inden sejladsen sluttede, over 12.000 besøgende på TracTrac.

Vinden var fin faktisk hele turen. Fra Æbelø mod Jylland måtte de krydse mod vinden i høje bølger, og de sidste både måtte også krydse ned gennem Lillebælt.

Scanmar 33 sidst i mål

Derefter fulgte bådene i en lind strøm, og den sidste, Tustine, en Scanmar 33, kom ind over mållinjen ved middagstid i dag, ret præcist et døgn efter afsejlingen fra Svendborg.

Præmieoverrækkelserne i de fire klasser foregår i klubhuset Bølgen i Svendborgs industrihavn, som ligger øst for lystbådehavnen.Og det er en flok trætte, men også meget glade skippere, der møder op.

Vinderne i de fire klasser er:

Kølbåde under 8 meter: Ole Larsen, Egå, i mini transat'en Geronimo.

Kølbåde, 8 meter og derover: Niels Ditmer, Årøsund,  i sin XP42 HokuxPokux.

Flerskrog under 8 meter: Ole Lund, Svanemøllen, i sin Dragonfly 800 Suffragetten.

Flerskrog 8 meter og derover: Jan Andersen, Ballen, i trimaranen Barracuda.

Niels Ditmar på en Xc42. Vi så ham bruge elektriske spil, da han satte gennaker.

Hurtigste flerskrog i lille klasse under 8 meter var Ole Lund fra København.

Vinder i kølbådsklasse under 8 meter, Ole Larsen fra Egå i 650 minitransat. Båden surfede let kunne vi se. Han modtager også en vandrepokal, bygget af bådebygger Jørgen Jensen.

content-loader
content-loader
content-loader