Gå til hoved-indhold
Niels Ulstrup i sin lavtgående egenkonstruktion C12eren Garfield under sidste års SølvRor på nord over mod Storebæltsbroen. Foto: Morten BrandtKapsejlads
Niels Ulstrup i sin lavtgående egenkonstruktion C12eren Garfield under sidste års SølvRor på vej nord over mod Storebæltsbroen. Foto: Morten Brandt

Jævndøgnets singlehand-helte sejler Fyn rundt fredag morgen

Nedtællingen til verdens største singlehand-kapsejlads SølvRoret, Havets Jernmand, starter med 97 sejlere fredag. - I dag kan du stadig nå at tilmelde dig, siger BådNyts Morten Brandt.

Af Troels Lykke |

Jævndøgnets helte, de 97 tilmeldte sejlere, er allerede begyndt at indtage Svendborg havn.

Deltagerne er en broget flok, af garvede kapsejlere og fartglade amatører, der alle elsker at udfordre sig selv. Feltet tæller bl.a. to seje kvinder, der begge stiller op i klassen 30 - 35 fod.

Jan Hansen stiller op i sin Quantum Sail 45, Susanne, som han selv har været med til at designe. Jan har sejlet Fyn Rundt cirka 55 gange, i år har han kapsejlet rundt om den idylliske ø to gange, hvor han vandt begge gange.

- Jeg deltager i Sølvroret fordi jeg tror på det! – Og fordi jeg kan, fortæller han.

Jan Hansen håber på frisk vind, - for ellers tager det 30 timer at komme rundt.

Vejrprognoserne fra de forskellige "profeter" ligner efterhånden hinanden. De 97 sejlere får – ifølge forudsigelserne – sejlads med god rygvind, og i vindstyrker der burde garantere en sikker sejlads.

Du kan nå det endnu

Tilmeldingen er åben til onsdag d. 18. september til kl. 18, så du kan stadig nå at være med.

Verdens største singlehand-kapsejlads

Sølvroret, der første gang blev sejlet i 2012 kan – med 97 deltagende både – nu kalde sig verdens største singlehand-kapsejlads. Feltet er inddelt i seks forskellige starter – efter bådstørrelse – og banen på 134 sømil er Fyn Rundt om bagbord.

Følg sejlerne på TracTrac

Alle både får en trackingdevice om bord, så sejladsen kan følges af tilskuere på land, men også øger sikkerheden. En TracTrac-App kan downloades til Smartphones og tablets, så sejladsen kan følges, hvor du end er.

Sikkerhed i top

I det hele taget er sikkerheden i højsædet. Således sejler der ikke efter kaspejladsregler men efter de internationale søvejlsregler.

Båd og skipper skal overholde sikkerhedsregler for off shore kapsejladser kategori C som f.eks. Fyn Rundt eller Fyn Cup. Bådene bliver tjekket inden start, for at påse at sikkerhedsforanstaltningerne er overholdet.

Der er ikke – udover start og mållinjen – indlagt særlige mærker, som skal passeres på en forlangt side, som mærker i banen. Der sejles efter søvejsregler, og trafikseparationer, fartbegrænsninger mm. skal overholdes.

Så er der fest!

Sejladsen sejles ved efterårsjævndøgn. Jævndøgn er de to døgn om året, hvor nat og dag er lige lange.

Efterårsjævndøgn indvarsler, ifølge almanakken, vinterhalvåret. I fordums tid blev jævndøgn fejret med masser af mjød, som deltagerne – jævndøgnets helte – selvfølgelig også bliver det, til stor fest lørdag aften, hvor Indslev Bryggeri sørger for, at ingen mangler noget.

Slå rekorden og vind trofæet

SølvRoret er et evigt vandrende trofæ, og der er et trofæ til hver af de seks klasser. Den sejler der har den hurtigste tid nogensinde, målt under sejladsen og i sin klasse, bliver indehaver af SølvRoret trofæet i de kommende 12 måneder.

Skal et eller flere af SølvRorene skifte midlertidig ejer, skal tiden fra det forrige år slås – så den nye midlertidige ejer står noteret for den hurtigste tid nogensinde.

Sølvroret, Havets Jernmand arrangeres af BådNyt og Svendborg Amatør Sejlklub. Sejladsen er sponseret af Raymarine, Slam, Indslev Bryggeri, Pantaenius, Yachtbroker, Hotel Christiansminde, Svendborg Havn, Mast2Keel og Bang - Co. og Tuco Marine Group.

Links:

Sølvroret.dk, BådNyt, facebook, Svendborg Amatør Sejlklub

content-loader
content-loader
content-loader