Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Frisk foto fra Hyeres med 49er start.

Nørregaard og Lang igen bedst i 49er dysten

Allan Nørregaard og Peter Lang er ét point foran Jonas Warrer og Søren Hansen i tæt 49er OL-udtagelse i Hyeres, Frankrig.

Af Troels Lykke |

Intet er endnu afgjort med fire dages World Cup-sejladser tilbage i Hyeres.

Efter tre sejladser mandag ligger Allan Nørregaard og Peter Lang til at snuppe OL-billetterne i 49eren.

Men med fire dage tilbage i Hyeres er deres 2 points føring til konkurrenterne Jonas Warrer og Søren Hansen i det samlede resultat forsvindende lille.

Med en serie på 9-1-5 var Nørregaard/Lang bedst af de to duellanter. Dermed er duoen tilbage i føringen af OL-udtagelsen med et enkelt point.

Bedste danske 49er-besætning på vandet mandag var Peter Krüger og Nicolai Thorsell, der efter blandt andet en første- og andenplads placerer sig som 5'er samlet - en plads foran Nørregaard/Lang.

Fotos fra Hyeres

Endnu tættere i RS:X
Hos herre-surferne er det nu endnu tættere mellem Sebastian Fleischer og Lars Pedersen med kun ét point som adskillelse i den samlede stilling. Unge Fleischer har stadig føringen i det intense kapløb om OL-billetten.

Danske placeringer efter mandagens sejladser

49er
5. Peter Krüger og Nicolai Thorsell
6. Allan Nørregaard og Peter Lang
8. Jonas Warrer og Søren Hansen
36. Niels Joachim Gormsen og Anders Thomsen
38. Jonathan Bay og Christopher Thorsell
46. Mads Emil og Christian Peter Lübeck

Laser Radial
15. Anne-Marie Rindom
22. Maiken Foght Schütt
26. Alberte Holm Lindberg

RS:X herre
33. Sebastian Fleischer
35. Lars C. Pedersen
48. Kim Braad Carlsen

Laser
33. Thorbjørn Schierup
55. Mads Bendix

470 damer
9. Henriette Koch og Lene Sommer

Finnjolle
25. Kaspar Andresen

Star
8. Benny Andersen og Mogens Just
9. Michael Hestbæk og Claus Olesen

Matchrace
Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov - 2 sejre - 5 nederlag

Se flere resultater

content-loader
content-loader
content-loader