Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
VM-tune up i Vallensbæk. Fotos: Frank Visler
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

To danskere med fremme ved OK-VM tune up

130 ud af 145 registrerede OK-joller deltog i dag i tune up. Bo Teglers og Stefan Myralf var i top 5. Harestart overvejes. Se minbaad.dk-galleri fra fotograf Frank Visler. VM starter tirsdag.

Af Troels Lykke |

To omstarter skulle der til førend dommer, Christian Lerche, som han kalder sig selv, satte det sorte flag. Se galleri fra i dag.

- Sejlerne skal altid have en chance før jeg sætter det sorte flag, sagde Lerche, da vi talte med ham i går på havnen i Vallensbæk.

Her slog han fast, at bliver der for mange omstarter, så kan harestart eller gatestart, som det hedder internationalt, komme på tale, hvis OK-klassen er med på ideen.

Men ifølge stævnleder Jakob Nybroe fra Vallensbæk Sejlklub, så er man blevet enige om at lave linjestarter indtil videre.

- Der bliver holdt et møde i morgen mellem dommeren og OK-klassen, hvor man evaluerer, siger Jakob Nybroe.

OK-klassen bruger ikke harestarter

Vi kan tilføje, at OK-klassen ikke er vant til harestarter, selvom det kan vise sig at blive en nødvendighed, hvis der kommer alt for mange tyvstarter.

Christian Lerche forklarer at han føler sig godt rustet til at starte de 145 joller på en gang, da han lægger dommerbåden midt på startlinjen.

- På den måde har jeg dobbelt så mange observatører på hver side af dommerbåden, siger Lerche, der går efter at lave en totalt lige linje, hvor der ikke er fordel i nogen af siderne.

- Det giver den bedste fordeling af bådene på linjen, siger han til minbaad.dk.

Strafpoint hvis gps glemmes

I morgen tirsdag starter VM og minbaad.dk sejler med, når starten går klokken 11. Alle både skal have gps-tracker om bord, glemmer man den får man 5 strafpoint, det får man også hvis den ikke er afleveret efter sejladsen.

Stefan Myralf, der tog en femteplads i dag,  siger om sejladsen i dag, der var en traditionel trekantsbane med mål på kryds. :

- Der var op til 10-12 m/sek. og meget strøm i Køge Bugt, det gjaldt om at komme til højre side af banen, men jeg startede midt på ved dommerbåden. Det var svensk Allanson, der kom først over stregen, men han var disket for tyvstart. I morgen går det løs, jeg er spændt efter fire dage med måling, men det gik godt, vi havde et godt team, hvor vi lærte hinanden godt at kende.

www.okworlds2012.okjolle.dk/

content-loader
content-loader
content-loader