Danmark vinder sølv til hold-VM for Europajoller
I år var det Anna Livbjerg, Mattias Livbjerg, Jacob Cholewa og Frederik Rask der sejlede metal hjem. De tabte til Sverige i finalen i Spanien.
Holdsejlads er meget populært blandt de unge sejlere - og i Europajolleklassen afholdes "Nations Cup" lige før VM.
Europeclass Denmark har valgt at udtage de fire bedste fra ranglisten, uanset køn, til holdsejladsen fra ranglisten. I år var det Anna Livbjerg, Mattias Livbjerg, Jacob Cholewa og Frederik Rask.
"Vi har godt nok ikke sejlet holdsejlads sammen før, men vi kender hinanden rigtig godt og vi har alle erfaring med holdsejlads" fortæller Anna Livbjerg med et stort smil.
Otte lande
De danske sejlere vidste at det ville blive hårdt, fordi 8 stærke lande stiller op. Først er der en "knock-out" runde hvor kun vinderne går videre. Her vandt Danmark over Polen og derefter var det bedst af tre sejladser blandt de fire bedste. Her slog Danmark værtsnationen Spanien 2-0.
I finalen var der spænding til det sidste. Først vandt Sverige, så vandt Danmark - og til sidst vandt Sverige tredje sejlads. Dermed fik Danmark sølv - en god optakt til VM.
"Der bliver hold DM for Europajoller fremover" lover Michael Cholewa, formand for Europeclass Denmark og fortsætter "det er herligt at sejlerne lærer mere om teamwork og udvikler bl.a. taktik - og det er en meget populær og sjov disciplin".
27 sejlere til VM
Individuelt VM, næste store Europajolle-event er allerede i gang - mere nyt følger snart.
Holdledere er Marianne og Søren Bentzen sammen med Karina og Steven Svarrer.
I alt deltager 27 danske sejlere, 3 trænere og det øvrige "support team" fra Danmark er på mindst 50 personer, da Europajollen en jolleklasse hvor mange sejlerfamilier deltager.
Læs mere på www.europeclass.dk