Gå til hoved-indhold
Selvfølgelig vil det hold der vinder på Mallorca blive indstillet DIF om at sejle OL, siger Thomas Jacobsen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Selvfølgelig vil det hold der vinder på Mallorca blive indstillet DIF om at sejle OL, siger Thomas Jacobsen. Foto: Troels Lykke

Trine Abrahamsen foreløbig bedst på Mallorca

Trine Abrahamsen, Ida Hartivig og Trine Palludan vandt i dag 3-2 over Meldgaard, i anden runde står der 1-1. Sportschefen præciserer overfor minbaad.dk, at der udtages efter objektive kriterier.

Af Troels Lykke |

Der blev sejlet matchrace på højt niveau i dag på Mallorca, hvor der er gang i OL-udtagelsen i kvinder for matchrace om hvem der skal sejle for Danmark til juli.

I dag sejlede Meldgaard mod Abrahamsen, hvor sidstnævnte vandt 3-2 over Meldgaard. Og dermed står der 1-1 i runder (stage), da Meldgaard mødte op med en føring på en runde, fordi hun og holdet kvalificerede en OL-plads til Danmark.

Senere i dag blev der sejlet to sejladser, hvor stillingen nu er 1-1 og den der først har tre sejre vinder endnu en runde. Den der først har vundet fire runder har vundet OL-pladsen.

Den der vandt starten vandt sejladsen

Ifølge sportschef Thomas Jacobsen var der tale om tætte, tætte sejladser i vind på mellem 4 og 6 m/sek. for kurs 200.

Den der vandt starten, vandt som regel også sejladsen.

- De to hold sejler bedre end jeg nogensinde har set med skudstarter og den der vandt starten vandt som regel sejladsen, siger Thomas Jacobsen, der er på Mallorca og følger sejladserne tæt.

Efter hver sejlads skifter sejlerne både, så der er helt lige vilkår, og Elliot-bådene har på nær en sejlads vundet lige mange sejladser.

Hvordan er stemningen mellem de to hold?

- Sejlerne er ekstremt professionelle og der er en afmålt stemning. Sejlerne er velafbalanceret og de er fokuseret på opgaven.

Jacobsen: Jeg leger ikke med subjektivitet

Omkring den endelige udtalelse af holdene, siger Thomas Jacobsen:

- Det er en 100 procent objektiv udtagelse, jeg begynder ikke at lege med subjektivitet i udtagelsen jeg er glad for mit job og for Dansk Sejlunions side er der tale om at vi indstiller den som vinder stævnet på Mallorca, men DIF kan stoppe det hvis holdet ikke har en klar plan frem mod OL. DIF vil sikre det bedst opnåelige resultat ved OL og det er dem der udtager sejlerne endeligt.

Hvis nogen har spørgsmål om udtagelsen, svarer Thomas Jacobsen gerne på dem gennem minbaad.dk eller ved man ringer eller mailer til ham, men han ønsker ikke at kommentere i minbaad.dks kommentarfelt.

content-loader
content-loader
content-loader