Gå til hoved-indhold
Du vil kunne opleve profferne i sejladsen i Caribien. Foto: MartinezStudio.esKapsejlads
Du vil kunne opleve profferne i sejladsen i Caribien. Foto: MartinezStudio.es

Heineken Cup 2013 i Caribien - serious fun?

Sejladsen går rundt om St. Maarten. Heineken Cup er verdensberømt for afslappet kapsejlads og gode fester i den caribiske nattehimmel. Skal du med?

Af Troels Lykke |

Selve kapsejladsen foregår som en etapesejlads, hvor man i løbet af tre dage sejler hele den Hollandske/Franske ø rundt. Det fortæller Sunway Seatravel i Egå.

Sejladsen foregår i vinterhalvåret, som er den bedste tid at besøge Caribien, og tiltrækker sejlere fra mere end 25 nationer, som nyder at komme væk fra den kolde vinter i Nordeuropa, og deltage i denne sejlerfest. 

Her lokker det dejlige Caribiske klima med perfekte vindforhold, hvor der altid blæser en 29 grader varm passatvind mellem 6-10 M/S. 

Vandet er mellem 24-26 grader varmt, og byder på spændende oplevelser så som koralrev, havskildpadder, rokker, kæmpe konkylier og et rigt dyreliv.

Serious Fun

Seatravel repræsenterer bl.a. Moorings og Sunsail i Skandinavien. Sunsail er medsponsor på denne begivenhed, sammen med det hollandske bryggeri som lægger navn til sejladsen. 

Seatravel kan arrangere en færdig pakke som inkluderer både flyrejse, bådleje, deltagelse i kapsejladsen, forlængelse af ferien - så man kan starte med et par ”Tune-up dage” eller måske kombinerer det med en helt almindelig ferie etc. 

100 både

Der plejer at deltage omkring 100 både i denne begivenhed, og det gælder om at tilmelde sig hurtigt, hvis man vil have den mest optimale båd. 

Heineken Cup strækker sig over fire nætter og tre dage, og det et ikke tilfældigt, at nætterne er i overtal.

Dette er først og fremmest en international sejlerfest, som blander de bedste Caribiske sambarytmer med en inciterende kapsejlads på vandet.

Opleve proffer

Det er samtidig alle tiders mulighed for almindelige sejlere for at opleve, de professionelle sejleres spændende verden.

Alle sejler samme bane, og en deltagelse i Heineken regatta giver mulighed for at komme helt tæt på dette cirkus.

På det officielle website Heinekenregatta.com kan man se mange flere detaljer om St. Maarten, Heineken Cup, festerne eller se billeder fra tidligere sejladser.

 

Det er blandt andet på denne båd at du kan sejle med i sejladsen.

Læs også mere på: www.scancharter.com

content-loader
content-loader
content-loader