Gå til hoved-indhold
Lotte Meldgaard, Tina Gramkov og Susanne Boidin var til OL, hvor de blev nummer 10. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Lotte Meldgaard, Tina Gramkov og Susanne Boidin var til OL, hvor de blev nummer 10. Foto: Troels Lykke

Meldgaard vil til Nations Cup finale i Middelfart

OL-sejler Lotte Meldgaard fortsætter med matchrace. KDYeren vil kvalificere sig i Holland for at sejle med i Middelfarts Nations Cup Grand Final 6.-10. august 2013.

 

Af Troels Lykke |

Men først skal der sejles kvalifikation, og det ligger nu fast, at udskilningen kommer til at foregå ved så eksotiske og forskelligartede byer som Barbados og Vladivostok.

I år var det OL, der i begyndelsen af august bandt de sejlsportsinteresserede danskere til TV-skærmen. Der går fire år, før OL vender tilbage, men allerede til næste sommer kommer oplevelsen af verdens bedste matchracesejlere helt tæt på ved Nations Cup i Middelfart.
 
"Det bliver helt perfekt, fordi sejladserne skal foregå lige ud for marinaen, hvorved man kan følge med i begge klasser fra land", siger den danske OL-deltager Lotte Meldgaard.

Udtagelse i Holland

Hun og besætningen kommer med til kvalifikationssejladserne i Lelystad i Holland , så de forhåbentlig kan sikre sig en plads i den store finale på hjemmebane i Danmark.
 
Kvalifikationssejladserne kommer til at foregå fra februar til juni. , Der vil utvivlsomt være en hel del OL-deltagere i blandt, når de i alt 16 hhv. damehold og herrehold står klar på kajen i Middelfart.

Det giver det danske mandskab en unik chance for at komme helt til tops med opbakning fra det danske publikum.

Mange nationer

Og Lotte Meldgaard glæder sig til forhåbentlig at deltage:
 
"Jeg har deltaget i Nations Cup Grand Final en gang før, og det er ret specielt. For det første fordi der er folk med fra alle verdens regioner. Vi plejer mest at støde på deltagere fra USA, Sydamerika og Europa, så det er sjovt også at møde sejlere fra fx Indien. For det andet afholdes der sejladser for herrer og kvinder samtidig. Det gør selvsagt hele oplevelsen større, at alle er der".
 
Eventen rangerer på højeste internationale prestigeniveau hos det internationale sejlforbund ISAF og medvirker i høj grad til at fastholde og udbygge Danmarks tætte relationer til ISAF.
 
"Vi har gennem de senere år afviklet flere store sejlsportsbegivenheder med succes her på Fyn -  og det har stor værdi ved Danmarks fremtidige ansøgninger, at vi sammen med Sport Event Denmark og Match Racing Denmark er i stand til at levere en helt unik oplevelse for både tilskuere og publikum i Middelfart", siger eventchef i Udvikling Fyn A/S Erik Juhl Mogensen.
 
De regionale kvalifikationssejladser til Nations Cup 2013 Grand Final:
 
· 3. februar 2013: Barbados, Caribien
 
· 27.-31. marts 2013: Mar Del Plata, Argentina
 
· 3.-5. maj 2013:  Lelystad, Holland
 
· 6.-9- juni 2013: Vladivostok, Rusland
 
· Juni 2013: Viana do Castelo, Portugal

content-loader
content-loader
content-loader